Det kniber fortsat med tilgangen af unge til søfartsuddannelserne. Således optages der årligt omkring 150-160 unge til uddannelsen som skibsofficer og maskinmester, hvor behovet for at holde den danske handelsflåde forsynet med danske skibsofficerer ligger på 200-250 unge, idet der tages højde for det frafald, der altid er risiko for på en uddannelse.

Underdirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen peger på, at det længe har været et problem at få tilstrækkeligt tilgang af unge til søfarten, men han hæfter sig ved, at en undersøgelse viser, at der ikke er tale om, at de unge har fravalgt erhvervet.

- De kender os blot ikke godt nok, og det er positivt i den forstand, at det er noget vi kan gøre noget ved, siger han og nævner en større kampagne som hele Det Blå Danmark står bag og som skal øge interessen i det hele taget for det maritime erhverv, som er meget andet end arbejdet til søs.

Samtidig gør Jan Fritz Hansen opmærksom på, at en uddannelse til søs ikke nødvendigvis kræver, at man er meget bogligt fokuseret ? og at det heller ikke betyder, at man med en søfartsuddannelse har valgt at arbejde til søs i hele sin karriere.

- Der er i høj grad brug for søfolk også i land. Det gælder funktioner i rederierne og det gælder f.eks. i havnene, siger han og understreger, at søfartserhvervet både er i stærk fremgang og har mange år på bagen i dansk erhvervsliv.

- Vi er ingen årsunge. De fem største rederier er alle over 100 år gamle. Det yngste er faktisk A.P. Møller ? Mærsk. Så man kan roligt regne med sikkerhed for beskæftigelse i hele sit karriereforløb, påpeger han.

Der er i dag 75.000 ? 80.000 mennesker, der arbejder inden for dansk søfart - både til vands og til lands.

Ligesom der i dag er konkurrence om arbejdskraften på mange områder i det danske samfund og der også kamp om de unge, for samtidig med at den danske handelsflåde bliver mere og mere moderne og sætter nye standarder bliver nødvendigheden af at have veluddannede folk ombord også større. Derfor er man i rederierhvervet klar over, at det ikke er nok at have et spændende tilbud og en sikker beskæftigelse. Man skal også ?sælge varen? til de unge, og her har man i øvrigt kunnet konstatere, at det i høj grad er mødrene, der har indflydelse på de unges valg af karriere. Derfor vil man også gerne af med det ?Fulton-image? som nogen forbinder med det at tage til søs. Der er stor respekt for de resultater, som Fulton, har opnået, men i vore dage har en karriere til søs ingen sammenhæng med adfærdsbesvær eller lignende. Det er både en seriøs og en spændende uddannelse, der stiller krav til menneskelige kvalifikationer og til faglig kunnen ? uden at man behøver være professor eller bogorm.

For at komme ind på uddannelsen til skibsofficer skal man typisk have en gymnasial uddannelse (studentereksamen uanset linie, hf (kursus),htx, hhx eller have gennemført en relevant erhvervsuddannelse (svendebrev inden for en af Søfartsstyrelsen godkendt faglig uddannelse), suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau.

Også behovet for skibsingeniører er massivt. Og her begyndte man at opleve en nedgang i søgningen på studierne. Måske fordi der ikke er mange værfter tilbage og Lindø er det eneste store værft, har udsigterne virket nedslående, så man var i den situation på studiet på DTU, at der snart ikke var basis for at kunne holde på lærerne. Det ville i givet fald betyde, at hele den store kompetence, der er opbygget gennem årene, kunne gå tabt.

- Men nu er det heldigvis lykkedes at få interessen op igen, så der nu er omkring 30 studerende. For man skal tænke på, at selv om der ikke er så mange værfter tilbage, så er der stadig store opgaver inden for bl.a. skibsdesign og vedligeholdelse, siger Jan Fritz Hansen.

Hvor stort behovet er for skibsingeniører viser en aktuel udtalelse fra Claus Hemmingsen adm. direktør for Maersk Contractors, der er en stor dansk offshore-virksomhed: - Vi kunne ansætte 50 mand den dag i morgen.

Til gengæld kunne han glæde sig over en stærk interesse fra unge uddannelsessøgende fra hele landet, da man havde besøgs-dag den 27. november på virksomheden i Esbjerg.

Som nævnt behøver man ikke nødvendigvis at være teoretisk minded for at komme ind i søfartserhvervet.

Således fortæller direktør Ovin H. Carlsson, Esvagt, der er hastigt ekspanderende inden for bla. vagtskibe til offshore, at man hurtigt kan få en karriere hos dem uden at have nogen teoretisk baggrund. ? Vi kan f.eks. lave en sætteskipper, som kan få job ombord på et af vore skibe på seks måneder, siger han.

Snart har Esvagt brug for 55 nye søfolk, når to nybygninger bliver leveret.

-----