Forlænger dispensation
Forlængelsen (meddelelse 1891) vedrører køretøjer, der er registreret inden den 15. september 1997, og vogntog, hvor mindst et af køretøjerne er registreret inden den 15. september 1997.
Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at forlængelsen er uden tidsbegrænsning og omfatter bl.a. sættevogne med en akselafstand på over 8,15 m, påhængsvogne med en længde på over 12 m, påhængsvognstog med en længde bagved laddets forreste punkt på over 16,4 m og påhængsvognstog med en samlet ladlængde på højst 15,65 m (en bagmonteret kran og lignende udstyr medregnes ikke i ladlængden).
Konkrete dispensationer
For påhængsvognstog med en samlet ladlængde på over 15,65 m vil Færdselsstyrelsen efter ansøgning udstede konkrete dispensationer. Det vil være et vilkår for dispensation, at transportvirksomheden udføres under forhold, der ikke påvirker konkurrencen i transportsektoren i væsentlig grad, herunder fast kørsel med en virksomheds egne produkter.
Dispensation gives med en gyldighed på seks år (udgangen af 2012).
-----