23948sdkhjf

Norge overhaler EU-regler

Indfører nye længdebestemmelser af hensyn til trafiksikkerheden og i respekt for EUs regler om lastelængder.

Indfører nye længdebestemmelser af hensyn til trafiksikkerheden og i respekt for EUs regler om lastelængder.



Fem et halvt år tog det for den norske vognmandsforening NLF at få ændret de nationale længdebestemmelser i Norge. På en pressekonference i går sagde samferdselsminister Liv Signe Navarsete, at den ønskede ændring af de nationale vogntogslængder nu er vedtaget. For påhængsvogntog er den maksimal tilladte vogntogslængde herefter 19,5 meter, mens den tilsvarende maksimallængde for sættevogntog er 17,5 meter. Denne ændring sker i respekt over for EUs gældende regler om lastelængder, så man ikke ændrer på konkurrencevilkårene. Norge har i flere år tilladt 22 meter som den største tilladte længde på tømmervogntog, så landet skiller sig allerede ud på dette område.

Rigtig påhængsvogne

Ændringen vil medføre, at man kan benytte mere sikre køretøjer med væsentlig bedre køreegenskaber og større fremkommelighed. Dermed opnår man en højere trafiksikkerhed, som samtidig gør det muligt at fragte gods i lastede 25” containere, der kan køres på vogntog, hvor man kan anvende rigtige påhængsvogne i stedet for kærrer, der ifølge de norske vognmænd er mindre egnede på de norske veje.

Det samme er tilfældet med sættevogntogene, hvor man nu har mulighed for at benytte rigtige treakslede trækkere med drivakslen forrest i bogien i stedet for de mindre egnede pusher- eller twinsteertrækkere.

I en udtalelse fra den norske vognmandsorganisation siger man nemlig, at mange norske trafikanter har prøvet at holde i kø en vinterdag på en bakke bag en sættevognstrækker, der er uegnet til norske forhold. Med de ændrede totallængder kan transportfirmaerne anvende trækkere med en fornuftig akselafstand, hvorved man opnår en bedre retningsstabilitet. På længere sigt regner nordmændene med, at det nye tiltag vil medføre færre køretøjer som kører i grøften og dermed færre bjærgninger.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063