Ny færge fra Hanstholm
Masterferries indgår optionsaftale på ny færge, som sejler første gang den 26. april 2007
- Vi har indgået en optionsaftale med Incat om levering af en 98 meter lang katamaran, som skal sejle på ruten Kristiansand – Hanstholm, fortæller administrerende direktør Tom Bringsværd. Incat-katamaranen er næsten ny. Den blev bygget færdig og leveret til den amerikanske marine den 19. november 2002. Katamaranen er 97,22 meter lang og har en bredde på hele 26,62 meter. Den stikker 3.4 meter og dødvægten er 725 tons.
- Dette er en milepæl for rederiet. Nu er der bare nogle tekniske detaljer, som skal ordnes før, at kontrakten kan underskrives, fortsætter rederidirektøren. Pris og leveringsforholdene er parterne blevet enige om.
-----