Jeppe Schultz Holding stifter nyt selskab
Tidligere Renault-serviceforhandler overtager DAF-serviceforhandler i Vamdrup samt hejseladsproducent
Jeppe Schultz Holding ApS, har netop stiftet et nyt selskab, KR Auto Vamdrup ApS, med adresse på Industrivej 6 i Vamdrup. Det nye selskab har Jeppe Schultz i direktørstolen og har en fuld indbetalt anpartskapital på 125.000 kr., der er indbetalt til kurs 100. Overtagelsen af serviceværkstedet i Vamdrup, der er autoriseret DAF-serviceværksted, er netop sket her i formiddags og er et led i den fortsatte udbygning af Jeppe Schultzs virksomheder.
Det er kun kort tid siden at Jeppe Schultz overtog alle aktiviteterne i SH Montage Scan-Hejs Aps, som producerer hejs til lastvogne og påhængskøretøjer samt komplette påhængskøretøjer med hejs.
Fire jyske byerDirektør Jeppe Schultz siger til www.e-nyt.com, at KLCs afdeling i Kolding nu er på plads som DAF-servicecenter, og der ud over er KLCs afdelinger i både Padborg og Horsens også på vej til at blive autoriserede DAF serviceværksteder. Til at stå for driften på de fire serviceværksteder har Jeppe Schultz, netop udnævnt KLCs logistikchef Per Jørgensen til driftschef. Samtidig er Jan Christensen blevet ansat som sælger af trailere, mens Jeppe Schultz selv vil stå for produktions og opbygningsdelene. KLC er netop i fuld gang med at klargøre en 1800 m2 stor hal, der skal benyttes til produktion af hejs m.v. KLC har dog ikke helt sagt farvel til de franske Renault lastvogne, Jeppe Schultz fortsætter nemlig med at importere og sælge færdigopbyggede Renault lastvogne til specialformål som f.eks. hestetransport.
-----