23948sdkhjf

Fremtidssikker transport

Ministeren hæfter sig ved den rigdom af lyst til at markere sig og til at udvikle sig, som præger havnene i disse år, og som lover godt for fremtiden.

Man skal ikke mange år tilbage for at støde på en opfattelse af mange erhvervshavne som langsomme og passive organisationer med hang til bureaukrati og selvtilstrækkelighed.

Men samtidig med at havne-arealerne mange steder er blevet til rekreative områder og en del af bybilledet, så er de havne, som har valgt at satse på erhverv, blevet stadig effektive og mere konkurrence-dygtige.

Havnenes lyst til at markere sig ses også tydeligt af interessen for at komme med på det særlige vejnet, som omfattes af forsøget med modulvogntog. Havnenes styrke ligger ikke mindst i deres mulighed for at blive et samlende punkt mellem de forskellige transportformer.

De stærkt stigende godsmængder gør det klart for alle, at der skal handling til, for at det økonomiske opsving og væksten i samfundet ikke strander i mangel på arbejdskraft og fremkommelighed, og i den sammenhæng har modulvogntoget tiltrukket sig interesse som et af svarene. Selv om det betyder længere køretøjer, er gevinsten, at der skal færre enheder til flytte den samme mængde gods. Det er god økonomi, både når man tænker brændstof og dermed miljø, og når man tænker arbejdskraft og fremkommelighed på vejene i det hele taget.

Og der er politisk velvilje overfor den produktudvikling, som modulvogntoget jo er, i hvert fald blandt de politikere, der har blik for transportens betydning for samfundet. Så er spørgsmålet blot, om man kan bryde ud af den skal af dårligt image, som lastbilen generelt er omgivet af. Den bliver lynhurtigt kaldt ?dræbermaskine?, hvis den er involveret i en ulykke ? uanset hvem der har skylden. Og modulvogntoget er jo også ? alene på grund af sin længde ? blevet betegnet som ?monsterlastvogn?.

Men på samme måde som det er lykkedes de danske havne at krænge det støvede image af sig, burde det også være muligt at få en bæredygtig medspiller som modulvogntoget gjort ?spiselig? i bredere kredse.

Godstransporten er så markant en faktor, hvis Danmark fortsat skal være med fremme i førerfeltet, at vi ikke har råd til at spille os noget kort af hænde, som kan bidrage til en glidende afvikling.

Havnene har set, at vi har brug for modulvogntoget ? og at vi ikke kan undvære nogen af transportformerne. Jernbanen er nu godsmæssigt derhenne, at vi må værne om den for ikke at risikere helt at miste denne vigtige del af transporten, og vejnettet må på både kort, lang og mellemlang sigt tilpasses behovet. Søfarten må have mulighed for at kunne finansiere også den mindre skibsfart, og selv om den ?store? skibsfart klarer sig godt, er det vigtigt, at den også skattemæssigt får konkurrencedygtige betingelser, så den kan holde sin position og derfra udvikle sig og trække denne udvikling med sig til gavn for hele landet.

Transportcentrene har også en uhyre betydningsfuld rolle at spille som samlingspunkt og fordelingscentral for gods og transportmidler, og det er i det hele taget nødvendigt at få samling på alle dele af transporten for at det skabe det samspil, som skal flytte det muliges grænser.

Det kræver et handlekraftigt erhverv, det kræver fremadrettede organisationer, det kræver politikere, der har mod til at se længere frem end næste valg, det kræver en offentlig administration som ser sig selv som en medspiller og det kræver naturligvis, at folk i al almindelighed er med på, at transport faktisk er et gode. Noget vi skal klappe i hænderne af, når den fungerer så godt, som den rent faktisk gør i dag ? og noget, som vi ikke må tøve med at fremtidssikre på højt niveau.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062