Havne som transportcentre
Vi hilser Infrastrukturkommissionen velkommen og er meget tilfredse med, at Danske Havne har fået sæde i kommissionen, siger formanden, borgmester Uffe Steiner Jensen, som finder det meget tilfredsstillende, at flere medlemmer har indgående kendskab til godstransport. Med en forventet vækst i godstransporten på 75 procent til år 2020 bliver det meget vigtigt at målrette de statslige investeringer. Samtidig må Infrastrukturkommissionens anbefalinger ventes at blive en vigtig rettesnor for den fremtidige forskning i transport, fremhæver han.
Transport er en helhed
Kommissionens opdrag er at ?analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier vedrørende håndtering af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen?. Kommissionen er sammensat af forskere inden for transport og økonomi, repræsentanter inden for transportorganisationer og erhvervsfolk. Danske Havne er med i Kommissionen ved direktør Hans Berthelsen.
- Danske Havne vil i kommissionen søge at fremme danske havnes potentiale som transportcentre, hvor varer udveksles mellem de forskellige transportformer. Desuden er det vigtigt at få udviklet værktøjer, så transport ses i en helhed. Det vil sige, at ændrer man forholdene for en transportform, skal det hurtigt fremgå, hvilke konsekvenser det får for andre transportformer, siger Uffe Steiner Jensen.
-----