DTC ? et 100 procent gennemført servicekoncept
DTC står for tjenesteydelser, understreger administrerende direktør Henry Dyrlund.
- Vi tilbyder al tænkelig service til lastbilmateriel, al tænkelig service til gods og al tænkelig service til chaufførerne. ? Vi fokuserer på et 100 procent gennemført servicekoncept, hvor bygningerne på området kun betragtes som et middel til at udføre servicekonceptet.
DTC ? eller Danmarks Transport Center A/S ? er et ejendomsaktieselskab, der er 100 procent ejet af Kirkbi. Området omfatter 320.000 kvadratmeter jord med cirka 60.000 kvadratmeter under tag. Bygningerne er i øjeblikket udlejet til 35 virksomheder, der sammenlagt beskæftiger 850 medarbejdere.
- Omkring 1.800 ? 2.000 lastbiler besøger DTC i døgnet, oplyser Henry Dyrlund, - og udviklingen er stigende. ? Vi ser det også på salget af dieselolie, hvor der i dag sælges omkring 35 millioner liter dieselolie om året fra vore anlæg. Og så skal vi huske på, at DTC også fungerer som rasteplads for privatbilister, - og her siger Vejdirektoratets tællinger, at besøgstallet er mellem 2500 og 2500 om dagen. Og det tal vokser også.
Konkurrenceklimaet
De forskellige transportcentre betragter ikke hinanden som konkurrenter.
? Der er nok til alle, ikke mindst i betragtning af den vækst i godsmængderne, vi forventer, mener Henry Dyrlund. - Virksomhederne vælger transportcenter ud fra mange kriterier. Her på stedet drejer det sig mest om at være i nærheden af infrastruktur, transportmulig-heder og producentvirksomheder, og vi ligger jo netop i en region, der opfylder disse krav.
- DTC har så yderligere den fordel, at vi udlejer bygningsfaciliteterne til virksomhederne. Det går til på den måde, at de kommer til os med et projekt. Så forhandler vi byggeriet, og udlejer det, når det står færdigt, til virksomheden. På den måde slipper virksomheden for investeringen og frigør kapital, der kan investeres i produktion. Vi har til gengæld stor erfaring i at bygge fuldt ud og optimalt tilpassede bygninger, der nøje svarer til dagens krav.
LokalsamfundetDTC har også stor betydning for lokalsamfundet.
- Vi bidrager kraftigt til væksten i nærområdet, påpeger Henry Dyrlund. ? DTC har oparbejdet en overordnet identitet, som virksomheder ? der måske er knap så kendte ? kan udnytte til egen fordel. Ikke alene overfor kunderne men bestemt også i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Det er et godt sted at være, og derfor er det lettere for virksomhederne at få dygtige medarbejdere ud til DTC.
- Der bliver tale om værditilvækst til virksomhederne i form af synergi ? og ikke mindst et øget salg. Og det har medført, at langt de fleste af vore virksomheder allerede har udvidet deres lejekontrakt både en og to gange, - og i dag sidder i større lejemål end da de kom hertil.
UdvidelsesplanerDTC er en organisk ting, der udvider sig med knopskydning.
? Vi er netop i en fase, hvor vi overvejer, om det er tid at udvide igen, oplyser Henry Dyrlund. ? Når vi udvider området, er det for at skabe større eller bedre faciliteter for de eksisterende virksomheder, som får et større areal at udfolde sig på, men det er også planen, at vi skal have nye virksomheder ind i folden ? virksomheder der kan øge værditilvæksten på DTC generelt.
- Det er fortsat samme koncept, vi bygger på, altså service til materiellet, service til godset og service til chaufførerne - bare i form af supplerende eller komplementære servicetilbud, der modsvarer de krav, kunderne stiller i dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer området mod skævvridning og planlægger udvidelserne fornuftigt, så der hele tiden er plads til de størst mulige udvidelser hos kunderne. Det gavner os alle, slutter Henry Dyrlund.
-----