Uvis fremtid for kombi-terminalerne
Trafikstyrelsens rapport ?Kombiterminalernes fremtid? erkender, at de to tilbageværende kombi-terminaler ? Taulov og Høje-Taastrup ? begge er nedslidte og plages af kapacitetsproblemer.
Rapporten fastslår, at vækstpotentialet inden for godsbanetransporten findes inden for de kombinerede transporter, hvor kombi-terminalerne spiller en nøglerolle. Men trafikken er kun økonomisk bæredygtig på heltog mellem terminalerne. Det betyder, at der er krav om store mængder og en tilnærmet balance i godsmængderne begge veje.
Dermed er konklusionen også, at der er grænser for, hvor stor en markedsandel, som kombiterminalerne kan opnå.
Det fremgår af rapporten, at der er behov for betydelige investeringer i både Høje Taastrup og i Taulov ? dels for at genoprette nedslidning af anlæggene og dels for at udbygge kapaciteten.
Begge steder er der praktisk taget kun ledig kapacitet på tidspunkter, der passer dårligt med transportkøbernes behov.
Den mest interessante konklusion i rapporten er, at man erkender, at den nuværende ejer, DSB Ejendomme, ikke formår at løfte opgaven.
Rapporten opstiller en række modeller for et fremtidigt ejerskab og drift af kombiterminalerne.
TrafiktabRapporten har allerede affødt en række høringssvar, der alle bakker op omkring behovet for forbedringer af den kombinerede transport i Danmark.
Det gælder også høringssvaret fra vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logitstik.
I Høje-Taastrup Transport Center hilser man også rapportens hovedkonklusioner velkomne.
- Vi er i det store hele enig i rapportens konklusioner. De to tilbageværende kombiterminaler Taulov og Høje-Taastrup, skal vedligeholdes og styrkes, både hvad angår organisation, som den leverede service, siger John Halborg, der er formand for bestyrelsen bag Høje-Taastrup Transport Center.
Han frygter imidlertid at der ikke bliver grebet ind i tide.
- Kapacitetsmanglen betyder, at vi afviser trafik og dermed mister mulige storkunder, der tvinges til at vælge rene lastbilstransporter. Det betyder flere lastvogne på det overbelastede vejnet og er både samfundsøkonomisk og miljømæssigt en dårlig løsning. Samtidig betyder nedslidningen af terminalerne, at vi risikerer at miste tilbageværende kunder, så derfor kan det ikke gå hurtigt nok, med at få sat gang i udbygningen af terminalerne, siger John Halborg.
Ny ejer
Han ønsker på linje med andre aktører på kombiområdet, at kombiterminalerne bliver løst fra det nuværende DSB-ejerskab.
- DSB og Railion kan åbenbart ikke blive enige om, hvem der skal betale for vedligeholdelsen. Det er uholdbart. Vi ønsker en ny ejerstruktur og driften bør overdrages til et uafhængigt terminalselskab, så der reelt åbnes op for andre godsbaneoperatører end Railion, siger John Halbrog.
Rapporten stiller spørgsmålstegn ved de nuværende kombiterminalers placering i forhold til fremtidens godsstrømme ? herunder hvis den faste forbindelse over Femern Bælt bliver en realitet. En sådan forbindelse vil kunne fjerne grundlaget for Taulov som nordisk hub, og Trafikstyrelsens embedsmænd vurderer ikke, at Høje-Taastrup kan overtage opgaven. Her nævnes i stedet Køge i forbindelse med det nye jernbanespor over Sjælland.
John Halborg frygter, at tvivlen vil betyde enden på den kombinerede trafik i Danmark.
- Vi er klart af den opfattelse, at det ikke kan vente på eventuel en politisk beslutning om igangsættelse en Femern Bælt forbindelse, som først vil realiseres om 10-15 år. De kombinerede transporter på jernbanen kan slet ikke vente så længe.
-----