Skal styre transport-fremtiden
Alle transportbranchens aktører har ønsket en langsigtet strategi og regeringen har nu imødekommet ønsket ved at nedsætte en Infrastrukturkommission
Der er tale om bredt sammensat af forskere indenfor transport og økonomi, repræsentanter fra transportorganisationer og erhvervsfolk. Kommissionen skal det kommende år analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier vedr. håndteringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen
Regeringen nedsatte Infrastrukturkommissionen den 2. november
Opgaven lyder på i det kommende år at analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier om håndteringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen. Det sker i forlængelse af arbejdet i transportens tænketank og regeringen nye omfattende trafikaftale om investeringer på vej- og baneområdet for 9 mia. kr.
Stor konference
Transportpresset øges i de kommende årtier af den økonomiske vækst, den stigende globalisering, den øgede internationale samhandel, den demografiske udvikling, udviklingen på boligmarkedet og nye transportmuligheder, så der er nok at tage fat på for Infrastrukturkommissionen. Arbejdet sættes i gang med en stor konference den 30. november om fremtidens infrastruktur, hvor transporterhvervet og transporterhvervets organisationer får lejlighed til mødes med Infrastrukturkommissionens medlemmer. Konferencen vil danne grundlag for det videre arbejde i Infrastrukturkommissionen.
Medlemmerne
Kommissionen består af 19 medlemmer. Det er Birgit Aagaard-Svendsen, Direktør, J. Lauritzen A/S (formand), Claus Vastrup, professor, Århus Universitet, Bjørn Andersen, professor, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet, Birgitte Sloth, professor, Syddansk Universitet, Bent Flyvbjerg, professor, Aalborg Universitet, Oli B. Madsen, professor, Center for Trafik og Transportforskning, DTU, Christian Wichmann Matthiesen, professor, Københavns Universitet, Ole Krog, adm. direktør HTS-A, Erik Østergaard, HTS-I/DTL, Per Henriksen, adm. direktør Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Orla Petersen, gruppeformand, 3 F?s Transportgruppe, Hans Berthelsen, direktør Danske Havne, Gunver Bennekou, direktør Danmarks Naturfredningsforening, Birgit Nørgaard, adm. direktør, Carl Bro Gruppen, Jørgen Lindegaard, adm. direktør ISS, Søren Eriksen, konstitueret direktør DSB, Jane Wickmann, direktør Teknologisk Institut, Ole Steen Andersen, koncerndirektør, Danfoss, Jens Erik Christensen, adm. direktør, Codan.
-----