23948sdkhjf

Korean Air Cargo skifter terminal

Dermed har Korean endelig fundet en mere permanent løsning på den situation, der opstod sidste år, da forhandlingerne om fornyelse af fragthåndterings-kontrakten med SAS Cargo gik i hårdknude over en række forhold, blandt andet spørgsmålet om pris for handlingen.

Korean Air Cargo flyttede, så at siger overnight, fra SAS Cargo til DHL Aviation. En ganske utraditionel løsning, der overraskede alle; håndtering af andre, eksterne kunder er ikke ligefrem en naturlig del af DHL Aviation?s koncept, der har et naturligt fokus på håndtering af den strøm af fragt, der i korte, hektiske nattetimer går gennem terminalen i lufthavnens østlige område.


Mere til København

Men for Korean var der dengang ikke andre alternativer: Der var ingen konkurrence på markedet, om end der var en ny spiller under opbygning.

Og det var jo netop tilfældet med WFS, der var i fuld gang med sit byggeri og endeligt indviede den nye terminal den 1. maj i år.

Korean Air Cargo har jo så i øvrigt skåret ned på operationerne i Københavns Lufthavn, hvor antallet af ugentlige fragtflyvninger med Boeing 747-400F nu er tre mod før fem rotationer.

Men, som det tidligere er rapporteret: Korean Air Cargo håber på at trække flere operationer til København efterhånden som selskabets kapacitet vokser.

Og det vil WFS så glæde sig til at kaste sig over?

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094