Lastas udvikler nye service- og transportcentre
- Det ligger i tiden, at vi som servicevirksomhed inden for transport i bred forstand skal sørge for, at kundetilfredsheden hele tiden er i top. Og det gør vi nu ved at videreudvikle transportcenter-idéen og etablere en række transportcentre i Danmark med super gode arbejdsforhold for vognmænd, siger adm. direktør Anders K. Larsen, Lastas.
- Helt konkret har Lastas i dag planer om at starte en række transportcentre på strategisk gode lokationer i Danmark, fortsætter han.
- Arealerne er allerede købt og overtaget, og selve projekteringsarbejdet er godt i gang. Vi har foreløbigt valgt at etablere transportcenter i Greve, Padborg, Odense-Langeskov og Hedensted, fordi vi mener, at det vil være de strategisk rigtige trafikknudepunkter i fremtidens transportbillede.
Udlejningsforretning
Det er Lastas? tanke at drive en udvidet form for udlejningsforretninger i transportcentrene.
- Vi vil først og fremmest fokusere på at tilbyde vore kunder fuldservice i de nye transportcentre, forklarer Anders K. Larsen. ? Det er klart, at vi vil fortsætte med de servicetilbud, som Lastas allerede er kendt for i dag inden for reparation, service og udlejning af materiel. Men i tilgift vil kunderne i de nye centre kunne leje lager- og kontorfaciliteter de steder, de måtte have brug for det. Der er generelt mangel på lagerplads i Danmark, så vi ser det som en god forretning at gå ind på det område, og vi kommer til at tilbyde vognmændene lagerfaciliteter i moduler fra 2.000 m2 og opefter til konkurrencedygtige priser.
- Vi vil fokusere meget på service i de nye centre. Lastas er kendt for at tilbyde kunderne reparation, service og udlejning af materiel, og det vil kunderne også kunne få i vore nye transportcentre. Vi vil tilbyde vognmændene, at de kan få foretaget reparation og service af materiellet, så de udnytter kørehviletidsreglerne fuldt ud. DAF-kunderne vil få kortere vej til service og reparation, og jeg tror det er en nødvendig udvikling i en tid, hvor der kommer mere og mere fokus på arbejdstiderne, - og ikke mindst på overholdelse af kørehviletidsreglerne.
- Endelig bliver der også plads til beslægtede forretningskoncepter i de nye transportcentre, lover Anders K. Larsen.
God positionering
- Det har været vores målsætning, at vi på hver destination købte de rigtige placeringer, det vil sige op til de primære motorvejssystemer og i tæt forbindelse med vigtig infrastruktur i det hele taget.
- Både i Greve, Padborg, Odense-Langeskov og i Hedensted ligger vi med fronten mod motorvejen og direkte ved en afkørsel. God beliggenhed har udover den oplagte tidsbesparelse, der er blevet en meget væsentlig parameter for vognmændene, også en markedsføringsmæssig fordel i sig selv, - og den reklameværdi vil selvsagt også komme kunderne til gode, fordi kundernes skilte på de lejede faciliteter også vil kunne ses fra motorvejen.
Modulvogntog
Lastas ønsker også at bidrage til at forbedre forholdene for fremtidens modulvogntog.
- I forbindelse med indførelsen af modulvogntogene kommer de nye transportcentre til at spille en nøglerolle, fortsætter Anders K. Larsen. ? Når vi taler 25,25 meter vogntog, er det vigtigt, at service- og reparationsmulighederne ligger i umiddelbar nærhed af motorvejssystemet.
- Og generelt satser vi på, at service- og lagerfaciliteter bliver det nyeste nye inden for teknik og teknologi og med masser af porte og ramper, så lastning og losning bliver en hurtig ekspeditionssag. Kort sagt et super distributionscenter lige ved motorvejen både i Greve, Padborg, Odense-Langeskov og Hedensted.
FuldserviceVognmændene kan se frem til nye muligheder for at få foretaget service undervejs.
? Vi satser på at skabe et miljø, der tilbyder fuldservice til vognmændene. De behøver ikke gå andre steder hen for at få løst problemerne, og de kan udnytte kørehviletiden til at få serviceret materiellet, så de sparer tid i anden sammenhæng, - og tro mig, det er vigtigt for en vognmand i dag at udnytte tiden, fastslår Anders K. Larsen.
- Den voldsomme vækst i godsvolumenerne, indførslen af modulvogn i transportarbejdet, øget fokus på overholdelsen af kørehviletidsbestemmelserne, det peger alt sammen i retning af etablering af nye transportcentre, der kan servicere transportørerne til deres fulde tilfredshed. Og det er den tanke der ligger bag Lastas? nye initiativ.
Lastas har i dag skøde på 44.000 m2 jord i Greve, 195.000 m2 i Padborg Transport- og Logistikcenter, 28.000 m2 i Odense-Langeskov og har 385.000 m2 i Hedensted. Greve ligger i front tidsmæssigt og forventes færdigt allerede i 2007. Udviklingen af Padborg centret påbegyndes først i 2007, mens arealet i Odense-Langeskov netop er overtaget. Og Hedenstedcentret fungerer allerede som det skal.
Udlandet
Men hvorfor holde sig til Danmark, når der er potentiale andre steder. Lastas har planer om udvikling af et transportcenter i Oslo, hvor man netop har erhvervet 22.000 m2 jord med prima beliggenhed lige op til motorvej og afkørsel. ? Området skal udvikles efter samme planer og samme koncept, som de fire planlagte projekter i Danmark, siger Anders K. Larsen. Og hvem ved, hvilke projekter der allerede nu ligger på Lastas? tegnebræt.
-----