23948sdkhjf

Flere havne vil med i modul-nettet

Det er ikke kun de havne, som på forhånd er udtaget som deltagere i det treårige forsøg med modulvogntog, der er interesseret i at være med. Det lader nemlig til, at det ikke er alle interesserede, som er med på listen i første omfang.

Men det behøver ikke at betyde, at de er afskåret fra forsøget.

- Intet er afgjort. Jeg har haft kontakt til alle forligspartierne V, DF og R og fået opbakning til, at vi undersøger forholdene for alle de havne, der gerne vil med, men som ikke er på listen, siger Henriette Kjær.

- Hvis der er problemer med en motorvejsbro, så er det naturligvis et problem, men vi kan jo bede om nogle beregninger på, hvad det vil koste at styrke broens bæreevne, siger hun og tilføjer:

- Alle bliver undersøgt, og så må vi politikere tage stilling, når vurderingerne/undersøgelserne foreligger, siger hun.

TI havne er nævnt i trafikforliget som deltagere i forsøget med modulvogntog, men der udover har havnene Køge, Grenaa, Hanstholm, Odense, Randers, Kolding og Aabenraa også ønsket at komme med ordningen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05