Både HTSI og HTS-A taler om samling
Efter at HTSI og Dansk Handel og Service for nylig valgte at fusionere og danne en stor organisation, Danske Erhverv, har HORESTA meldt sig som deltager. Det glæder DTL-formand Anker M. Jensen, som håber på, at dette vil føre til en samling af transport-organisationerne i ét fællesskab.
Hidtil har organisationsudviklingen på transportområdet været præget af, at DTL og ITD har valgt hver sin tilknytning ? nemlig til henholdsvis HTSI og HTS-A uden at de kunne overbevise hverandre om, at netop deres valg, var det bedste. Vandene var delt i vurderingen af, hvor indflydelsen lå. Den store og bredt favnede løsning eller den mindre men intensive løsning.
- Vi hilser HORESTAs beslutning velkommen. HORESTA har ligesom DTL set, at det er hér fremtidens indflydelse inden for service- og transporterhvervet ligger. Vi håber nu, at HTS-A vil komme til forhandlingsbordet for at blive en del af Dansk Erhverv, så hele transporterhvervet kan samles her, siger DTLs formand Anker M. Jensen.
Selve denne udvidelse af Danske Erhverv imponerer dog ikke umiddelbart hverken ITD eller HTS-A. ITD formand Mogens Therkelsen fastholder således, at det er Indflydelsen og styrken på transporten, der er vigtigst
Og fra HTS-A siger direktør Michael Svane
- Det har hele tiden været vores mål at bidrage til samle hele service-erhvervet i én organisation. Men det er helt afgørende for os, at det bliver en slagkraftig organisation. Og vi vil løbende vurdere, hvordan en sådan organisation skal se ud.
Men i første omgang vil vi koncentrere os om er få overenskomst-situationen på plads. Det er et kerneområde for os som resultatorienteret organisation. Derefter vil vi tage bolden op, siger han.
Ønsker énstrenget struktur
- I mellemtiden arbejder vi målrettet på at skabe og udbygge en stærk, sund og fremtidsorienteret organisation, som kan skabe resultater, det er vigtigere for os en højtravende politiske udmeldinger.
- Vi har en stærk tro på fremtiden og vi oplever hele tiden at der kommer virksomheder og brancheorganisationer, som ønsker at være med hos os, fastslår han.
Michael Svane peger på, at det er to helt centrale ønsker, der skal være opfyldt, før HTS-A før opfyldt sit ønske om tilstrækkelig med slagkraft.
- Det første er, at der skal være et énstrenget struktur med én ledelse. Det duer ikke med en opdelt ledelse, og det er også afgørende, at organisationen er samlet i ét sekretariat og ét fælles domicil.
- Desuden er det fundamentalt for os at fastholde tilknytningen til Dansk Arbejdsgiverforening. Vores bestyrelsen drøfter situationen midt i december, men i første omgang vil vi koncentrere os om at få overenskomstforhandlingerne klaret. Det er afgørende vigtigt for en organisation som vores. Men vi vil naturligvis løbende følge udviklingen, siger Michael Svane.
Anker M. Jensen hæfter sig ved, at Dansk Erhverv skridt for skridt bevæger sig den rigtige vej og håber, at også HTS-A vil vælge at være med i den nye organisation.
- Der er ganske enkelt det mest fornuftige, siger DTLs formand, som er optimist med hensyn til en samling af hele erhvervet.
-----