23948sdkhjf

På vej mod en mere rolig situation

Det store problem med mangel på arbejdskraft inden for transportsektoren er så småt ved, at finde et mere roligt leje. Det vurderer direktør i HTS-A Michael Svane på baggrund af de lidt blandede indberetninger, som organisationen får fra medlemmerne.

Det store problem med mangel på arbejdskraft inden for transportsektoren er så småt ved, at finde et mere roligt leje. Det vurderer direktør i HTS-A Michael Svane på baggrund af de lidt blandede indberetninger, som organisationen får fra medlemmerne.



- Virksomhederne har travlt de fleste steder, og vi får meldinger om firmaer, som mangler arbejdskraft i form at kvalificerede chauffører, mens man andre steder ligefrem har ansøgere til chaufførjob stående på venteliste.

- Det er mit indtryk at spørgsmålet om chaufførmangel eller ej i nogen grad afhænger af, hvor man rent geografisk er placeret. Men der er variationer fra virksomhed til virksomhed, så det er svært at give et helt entydigt billede af situationen. Men netop de blandede udmeldinger kunne godt tyde på, at situationen er faldet lidt mere til ro i øjeblikket.

Men det er klart, at vi fortsætter arbejdet med at øge rekrutteringen, for der er både nu og i fremtiden et klart behov for kvalificerede chauffører, lige som der jo i dag er steder, hvor arbejdskraftmanglen er presserende, siger Michael Svane.

ATL har længe arbejdet hårdt for at sikre den nødvendige tilgang af arbejdskraft til transportområdet, og for nogle måneder siden fremhævede afdelingschef i ATL André Rouvillain, at det kunne bliver nødvendigt også at prøve at motivere flere kvinder til at søge ind som lastbilchauffør, ud fra en betragtning om, at jobbet bag rattet ikke er så fysisk krævende længere i takt med, at lastbiler bliver mere og mere avancerede.

Flere kvinder tak

Og transportvirksomheder i Herning, Ikast og Brande har nu tilkendegivet, at de gerne vil have kvinder til at køre deres lastbiler, og det har fået HTS-A til sammen med en række toneangivende transportvirksomheder i området at prøve at skaffe kvindelige lastbilchauffører.

- Vi er glade for, at mange af vores medlemsvirksomheder vil være med til dette initiativ. Vi vil i samarbejde med AF Herning udvælge ledige kvinder til projektet, som forventes at kunne starte allerede i november," siger Joan Hansen, der er næstformand i HTS-A og formand for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL og selv er aktiv som vognmand i Hans Hansen A/S sammen med sin mand.

Holstebro Tekniske Skole skal stå for uddannelsen. De ledige kvinder får kørekort til forvogn, vogntog og sættevogn, ligesom der vil blive undervist i energirigtig kørsel, og transport af farligt gods. Transportvirksomhederne har givet håndslag på at stille praktikpladser til rådighed for kvinderne med det mål at tilbyde fast beskæftigelse efter endt uddannelse.

- Dette projekt er en oplagt mulighed for at få uddannet flere chauffører. Med projektet kan vi samtidig være med til at bane vejen for, at der kommer langt flere kvinder inden for branchen, siger Joan Hansen.

Alle kræfter i sving

Ledigheden fortsætter det generelle fald herhjemme, og det har fået afdelingschef Lars Storr-Hansen, HTS-A til pege på, at selv om tallene understreger, at det danske arbejdsmarked som udgangspunkt er godt indrettet, så må man ikke lade sig forblændet af fortidens gode gerninger. Hvis den positive udvikling skal fortsætte, så skal politikerne følge med økonomien og speede reformtempoet op

- Vi lever i dag godt af, at politikerne i 1990'erne turde tage et opgør med et forældet dagpengesystem. De nuværende politikere har også gjort en del med velfærdsforliget og beskæftigelsesministerens nye 13-punktsplan, men der er brug for mere. Det er afgørende for den fremtidige udvikling, at de nuværende rådighedsregler som minimum efterleves, siger han og fastslår, at det er vigtigere end nogensinde, at alle ledige ressourcer kommer i spil.

Går til andre brancher

Samtidig med at der arbejdet på højtryk for at skaffe mere arbejdskraft til transportbranchen, så virksomhederne ikke risikerer at måtte sig nej tak til ordrer, sådan som det allerede er sket i mange tilfælde, så vurderer mange i transportbranchen, at de skrappe kørehviletids-sanktioner er med til at jage kvalificerede chauffører væk fra erhvervet og over i ikke mindst den boomende bygge- og anlægssektor.

Sanktionerne, både i form af store bøder udløst af bagatel-overtrædelser og hurtige frakendelser gør, at mange chauffører føler sig truet på deres levebrød.

Det er et af de argumenter, som branchen gerne vil have med i justitsministerens overvejelser omkring yderligere lempelser af tommelskruerne - ud over det vigtige argument omkring hele retssikkerheden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063