Alle læsere af Trans Inform ved, at CMR-loven finder anvendelse ved internationale landevejstransporter. Hvad færre måske ved, finder CMR-loven også anvendelse ved særlige transporter som f.eks. RO/RO færger. Regler som kræver, at man holder tungen lige i munden.

Når man som advokat bliver kontaktet for at bistå i en verserende sag, er det første man gør at finde de regler, som regulerer det pågældende område. Dette gælder uanset, om sagen handler om transportskader, skilsmisse, bolighandel eller noget helt fjerde. Det hjælper ikke meget at konstatere, at der ifølge f.eks. CMR-loven er grundlag for at ansvarligholde en vognmand, såfremt sagen skal afgøres efter søloven, CIM-konventionen eller luftfragtsloven.

CMR-loven indeholder i § 3 transportlovgivningens eneste bestemmelse om mulitimodale transporter, hvor der bruges forskellige transportmidler til at få godset frem. Mulitimodale transporter lever herudover i et juridisk tomrum, hvor ingen rigtigt ved, hvilke regler der gælder - herom senere. Bestemmelsen i CMR-konventionen blev optaget på foranledning af England, der ønskede at sikre en regulering af transporterne til og fra de britiske øer. Som det er alle i transportbranchen bekendt, er RO/RO trafikken i dag udbredt mellem andre lande som f.eks. Danmark og de nordiske lande.

Udgangspunktet findes i lovens § 3, stk. 1: "Befordres et køretøj med pålæsset gods under en del af rejsen med skib, med jernbane eller med luftfartøj, uden at godset aflæsses fra køretøjet af anden grund end nævnt i § 19, finder denne lov alligevel anvendelse på befordringen i dens helhed."

Denne del af bestemmelsen er rimelig klar; bruger man som fragtfører skib, tog eller fly og omlæsses godset ikke finder CMR-loven anvendelse. Den type transport, der sigtes til, er RO/RO færger og for banens vedkommende "Piggy-back", hvor hele hængeren løftes på jernbanevognen. Anvendelse af reglen på luftfart synes mere teoretisk end reel.

Det særegne ved disse transportformer er, at selve godset ikke omlades, men at traileren følger med ombord. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om traileren køres ombord af landevejsfragtførerens egen trækker eller om færgeselskabet gør dette med deres Mafi-trucks. Er der derimod tale om containere, som tages af hængeren, finder reglen ikke anvendelse.

Konsekvensen er, at CMR-lovens regler i deres helhed finder anvendelse: strengt ansvar, ansvarsbegrænsning på 8,33 SDR pr. kilo, bortfald af ansvarsbegrænsning ved grov uagtsomhed m.v. Landevejsfragtføreren kan dermed ende i en uheldig situation og blive klemt mellem sin kunde og færgerederiet.

Overfor sin kunde skal landevejsfragtføreren betale 8,33 SDR pr. kilo i henhold til CMR-loven, men vil kun kunne kræve 2 SDR pr. kilo eller 667 SDR pr. kollo hos færgerederiet, da færgerederiet har indgået aftale om søtransport med den følge, at sø-lovens regler finder anvendelse mellem landevejsfragtføreren og dem. Denne uheldige situation havde man for øje, da reglerne blev lavet og der blev dæmmet op for problemet i CMR-lovens § 3, stk. 2.

Bestemmelsen i § 3 stk. 2 er typeeksemplet på kringlet juridisk formulering og vil derfor ikke blive trykt her. Stk. 2. fastslår at landevejsfragtføreren ikke skal være ansvarlig overfor sin kunde i henhold til CMR-lovens regler, men derimod i henhold til sø-loven eller CIM-konventionen, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

Skaden skal være opstået under transport med skib eller tog. Dette vil ofte ikke volde vanskeligheder. Konstateres skaden imidlertid først, når traileren kommer frem til bestemmelsesstedet, vil det ikke altid kunne konstateres, hvor en skade er opstået - er godset væltet f.eks. som følge af høj sø eller f.eks. en kraftig opbremsning?

Skaden skal skyldes begivenheder som KUN kunne indtræffe under og på grund af den særlige transportform (sø- eller banetransporten) - en såkaldt særskade. Dette kunne f.eks. være en trailer som vælter, og hvor godset bliver spredt ud over dækket, som er tilfældet i en dom fra 1992, hvor denne situation blev vendt. Ved to fragtbreve, begge dateret den 13. december 1988 i Turku (Åbo) Finland, påtog sagsøgte sig at transportere hhv. 13.761 kg og 12.370 kg dybfrossen kød fra Nurmo i Finland til den danske grossist Peter Holm A/S i Padborg. Godset blev i Naantali, Finland kørt ombord på M/S "Gunilla" der skulle sejle til Kapellskär i Sverige. Under sejladsen, der begyndte den 13. december 1988 kl. 22.15, kom skibet i det åbne farvand mellem Ålandsøerne og Sverige natten mellem den 13. og 14. december 1988 ud i hårdt vejr, og forvogn og hænger væltede, hvorved godset blev spredt på dækket og blandet med andre varetyper, herunder kemikalier. Retten udtalte: "Det må anses for godtgjort, at beskadigelsen af godset ombord på M/S "Gunilla" ikke skyldes forhold, der kan tilskrives landevejsfragtføreren Kalotti OY, men at beskadigelsen må tilskrives forhold, der vedrører søtransporten. Kalotti OY.s ansvar skal herefter afgøres efter søloven ..."

En skade, som nok ikke ville falde ind under begrebet særskade, kunne være en køletrailer, hvor der sker svigt i kølersystemet med deraf følgende skader - en sådan skade kan ske på både landevej og på søen.

Slutteligt må skaden ikke skyldes landevejsfragtførerens fejl.

Er alle ovenstående betingelser opfyldt, skal sagen afgøres efter henholdsvis sø-loven og CIM-konventionens regler og ikke i henhold til CMR-loven.

Som indledningsvist antydet har mulitmodale transporter skabt problemer i den juridiske verden, for efter hvilke regler skal en sådan transportreguleres? Sø-loven, CMR-loven, etc? Indtil nu har domstolene lagt meget vægt på, hvilket transportdokument der er brugt.

I en sag fra 1982 påtog en transportør ved konnossement udstedt i København den 18. februar 1977 sig at transportere et antal AEG-generatorer og andet elektrisk udstyr med M/S Brageland fra Göteborg til Khamis Mushait (R.S.A.F.) i Saudi Arabien. Efter losning i havnen i Jeddah, blev godset viderebefordret fra omkring den 9. marts 1977 ad landevej til Khamit Mushait, der er beliggende ca. 800 km fra Jeddah. Landevejstransporten blev udført af vogne tilhørende Medco Trucking Division, Jeddah. Under vejtransporten mellem Jeddah og Khamis Mushait faldt den 12. og den 18. marts 1977 henholdsvis to og en generator af de vogne, de blev transporteret med, og der skete herved skade på generatorerne. Den danske Højesteret bedømte skaderne ud fra sølovens regler med henvisning til, at der var udstedt konnossement, og dommen fastslog altså, at søretten i nogle tilfælde finder anvendelse i ørkenen.

Læren af dommen er, at man som transportør har et valg mellem flere forskellige regler, når man indgår aftale om multimodal transport. Alene i de særlige tilfælde, CMR-lovens § 3, stk. 2 berører, er disse muligheder indskrænket.

-----