En lidt blandet modtagelse
Hvor DTL er tilfreds med det initiativ der ligger i oprettelsen af Infrastrukturkommissionen peger FDL på, at der er for mange professorer og direktører og for få praktikere
- Uanset, hvor positivt transportminister Flemming Hansen igen udtaler sig, kommer vi ikke uden om, at den 19 mands store infrastrukturkommission, der netop er etableret, ligner en tung sag. Man kan altid diskutere sammensætningen og medlemmernes kvalifikationer, men selv om der gøres en dyd ud af at fortælle, at kommissionen er bredt sammensat af forskere inden for transport og økonomi, er der rigeligt med professorer og direktører, frem for mere praktiske folk, lyder kritikken fra FDL.
DTL, hvis direktør Erik Østergaard, er medlem af kommissionen, hæfter sig ved, at der nu er en chance for at få bekæmpet trængslen på vejene.
Mindre trængsel på motorvejene og øget transporteffektivitet i form af bedre samspil mellem transportformerne bliver de to vigtigste emner for HTSIs indsats i den nye infrastrukturkommission
Koster produktivitet- De voksende køer på motorvejene omkring de større byer hiver produktivitet ud af transporterhvervet til skade for erhvervslivet og hele samfundet. Derfor er udbygningen af motorvejsnettet dér, hvor trafikken brænder sammen hver eneste hverdagsmorgen, øverste punkt på kommissionens dagsorden, hvis det står til os, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, HTSIs repræsentant, der samtidig glæder sig over, at infrastrukturkommissionen nu er en realitet.
Hvor Erik Østergaard er HTSIs repræsentant i Kommissionen er det adm. direktør Ole Krog, der repræsenteret HTS-A.
-----