Administrative lempelser af køre- og hviletidsstraffe skuffer i transportbranchen, der kræver større gehør i myndighedernes bedømmelse af overtrædelserne.

Justitsminister Lene Espersens forsigtige tilbagetog på køre- og hviletidsområdet springer over de helt store problemer med myndighedernes stramme håndhævelse af regelsættet.

- Stramningen betyder, at chaufførerne og vognmænd risikerer meget hårde straffe for selv banale forseelser. Dermed bryder man med det grundlæggende princip om, at forbrydelse og straf skal stå i forhold til hinanden. Det er forståeligt, at myndighederne har strammet op for at bremse de virksomheder, der har spekuleret i at sløse med køre- og hviletidsreglerne for at opnå en konkurrencefordel. Men man er endt helt ovre i den anden grøft, hvor alle behandles som kriminelle - uanset overtrædelsens alvor, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport & Logistik.

Danske myndigheder har af såkaldt procesøkonomiske hensyn valgt, at fortolke køre- og hviletidsreglerne firkantet. Det er simpelthen for besværligt, at foretage en nøjere afvejning og tilhørende bevisførelse omkring overtrædelsens detaljer som fortsæt og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser.

- Det var til at leve med, da bødestraffene var forholdsvis beskedne. Men i dag risikerer en chauffør at miste kørekortet og dermed sit levebrød samt at stifte bundløs gæld. Det er så alvorlige sanktioner, at myndighederne har pligt til at sørge for at der proportionalitet i retsplejen, fastslår Morten Lindbo.

Køre- og hviletidsreglerne er fastsat i EU og dem kan Danmark ikke ændre nationalt. Det er det skærpede danske straffekatalog fra september 2005, som transportbranchen kræver justeret. Justitsminister Lene Espersens fem administrative lempelser opfylder en del af transportbranchens ønsker, men kryber bekvemt uden om de tunge forandringer, der kræver en lovændring.

Der er især to hovedområder, hvor vognmandsbranchen ønsker forandringer.

- Det ene område er virksomhedskontrollerne, hvor man i dag kan frakende en chauffør kørekortet ubetinget. Det er for skrap en sanktion for noget, der ligger tilbage i tiden. Det er en sanktion uden reelt præventivt indhold, siger Morten Lindbo.

Det andet hovedspørgsmål gælder afbrud af hvileperioder.

- Hvis en chauffør afbryder en hvileperiode for tidligt, så betragter myndighederne i dag hele hvilet som annulleret, uden hensyn til om bruddet udgør en reel fare for trafiksikkerheden. En chauffør som afbryder et otte timers hvil en time for tidligt, bliver i dag straffet for at have kørt uafbrudt i 27 timer fordi man ligger den reelle køretid før og efter sammen med den annullerede hvil. Han skal selvfølgeligt straffes, men kun for at have afbrudt sit hvil for tidligt. De virkeligt skrappe sanktioner skal være forbeholdt de overtrædelser, der reelt har konsekvenser for trafiksikkerheden, siger Morten Lindbo.

Han erkender, at det kan være vanskeligt for myndighederne at administrere den slags vurderinger.

- Men procesøkonomiske hensyn berettiger ikke grove tilsidesættelser af chaufførens retssikkerhed. Der skal være proportionalitet mellem forbrydelsen og straffen. Det er der ikke i alt for mange tilfælde, som reglerne er i dag. Vi kræver ikke, at man vender tilbage til det gamle regelsæt, hvor bøden var 500 kroner for snart sagt en hvilken som helst overtrædelse. Men der skal være rimelighed i straffene, eller mister man tilliden til retssystemet, siger Morten Lindbo.

Den voldsomme stramning af straffene for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. september 2005 har allerede fået mange lastvognschauffører til at finde job i andre brancher.

Den kedelige udvikling frygter branchen vil accelerere hvis ikke politikerne griber ind snart. Justitsministeren vil først overveje egentlige lovændringer - som ønsket af transportbranchen - efter en ny revurdering fra 2007/2008.

- Det er alt for lang tid. Så vil erhvervet have levet under de skrappe regler i yderligere et år og resultatet vil være fortsat chaufførflugt og adskillige virksomhedslukninger, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport & Logistik.

En bred vifte af erhvervsorganisationer ønsker i stedet spørgsmålet behandlet i denne nuværende Folketingssamling.

- Der er behov for lempelser her og nu, så Folketinget kan vedtage de nødvendige lovændringer inden sommerferien, siger Morten Lindbo.

Minister på tilbagetog

Justitsminister Lene Espersen erkender, at straffeskruen blev strammet lidt rigeligt i forbindelse med stramningen af køre og hviletidsreglerne sidste efterår.

- Jeg er imidlertid enig med branchen i, at sanktionerne for en række overtrædelser kan virke unødvendigt strenge. Det laver vi nu om på, hedder det i en udtalelse fra ministeren.

Men lempelsen er begrænset til fem punkter og handler primært om myndighedernes administration. Ministeren er dog åben for en eventuel yderligere revision af praksis på området.

- Jeg vil ikke afvise, at der kan vise sig behov for yderligere tilpasninger. Jeg har derfor bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give os det fornødne grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere justeringer af sanktionsniveauet. Jeg har bedt om, at redegørelsen foreligger omkring årsskiftet 2007/2008, lover Lene Espersen.

Lempelserne får ikke effekt på afsluttede sager, men gælder for alle uafsluttede sager - herunder byretsdomme, der er anket til landsretten.

- Det bliver tilladt kortvarigt at åbne kontrolapparatet i lastbiler og busser, mens diagramarket (skiven) sidder i, hvis dette sker under nogle nærmere angivne betingelser, herunder at åbning sker med henblik på egenkontrol.

- Fremover vil der kun blive udmålt én bøde til henholdsvis chauffør og vognmand, hvis chaufføren under kørslen ikke som påkrævet medbringer diagramark fra den pågældende uge og de diagramark, han har brugt de forudgående 15 dage. Hidtil har der kunnet gives en bøde for hvert ikke medbragt diagramark. Det er dog et krav, at samtlige manglende diagramark efterfølgende indsendes til politiet.

- Praksis justeres, så der kun udmåles én bøde til henholdsvis chauffør og vognmand for hvert diagramark, der er fejlagtigt eller mangelfuldt udfyldt, uanset antallet af udfyldningsfejl eller manglende oplysninger på det enkelte ark. Hidtil har der kunnet gives en bøde for hver forkert eller manglende oplysning på hvert ark.

- fremover vil der kunne foretages to afbrydelser af det daglige hvil (mod hidtil én) af sammenlagt højst en times varighed i forbindelse med færgeoverfart eller togtransport (den såkaldte "færgeregel").

- Endelig vil chaufførerne for det femte fremover kunne undlade at anvende diagramark under et lovligt dagligt hvil, der afholdes i køretøjet.

-----