Modulvogntogene har efterhånden kørt i mange år i Sverige og Finland. Forleden tog Folketingets Trafikudvalg over sundet for endnu engang at tage de lidt længere vogntog i øjesyn

I marts 2003 var Folketingets Trafikudvalg i Helsingborg for at se, hvad begrebet modulvogntog egentlig dækkede over. Dengang var det noget nyt for alle andre end de skandinavienskørende vognmænd.

I dag har situationen ændret sig. Transportbehovet er vokset kolossalt samtidig med, at det er blevet sværere at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede chauffører - og vejene begynder at blive fyldt op.

Desuden er der sket et generationsskifte i trafikudvalget efter sidste Folketingsvalg, så den nye studietur, der denne gang gik til Åstorp lidt øst for Helsingborg, var meget oplysende for udvalget.

Det var det store transportfirma Frode Laursen A/S, der lagde både plads, lokaler og materiel til, så politikerne og embedsfolk fra ministerier samt bl.a. Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, ved selvsyn kunne se, hvordan det går for sig i praksis - og hvorfor modulvogntogstanken er så god en idé. Det er en god ide, fordi man kan gøre vogntogene længere uden at ændre på de nuværende standardmål. Hvis man valgte blot at give tilladelse til længere trailere og dermed længere vogntog, ville det jo kræve vældige investeringer i nyt materiel med nye mål samtidig med, at det gamle materiel vil blive værdiløst. Med modulvogntogene kan man fortsætte med de nuværende standardmål, som f.eks. trailerlængden på 13,6 meter langt frem i tiden - og dermed fortsat benytte den store mængde allerede eksisterende materiel

Under briefingen var spørgsmål som sikkerheden omkring modulvogntog et vigtigt tema.

Ser man på bremser viser det sig imidlertid, at der er mere bremsekraft til rådighed med et 60 m modulvogntog end på et normalt 16,5 meter vogntog på seks aksler med 48 ton totalvægt.

Gælder det direkte uheld, vil der formentlig være tale om en gevinst, idet de fleste uheld sker ved fronten af lastvognen. Og indførelsen af modulvogntog vil betyde færre lastbil-fronter i forhold til den transporterede mængde gods.

I forvejen er lastvognene kun involveret i ganske få uheld på de strækninger, som nok vælges til forsøgs-nettet.

Man har også talt om at anvende drejbare aksler på modulerne f.eks. på linktrailere, men det betragtes ikke som nogen god idé, fordi der måske ville kunne forekomme utilsigtede udsving. Med hensyn til omkoblingspladser, vil det ikke være noget problem. Godt nok vil der blive brug for mange steder, hvor modulvogntog kan omkobles. Men det vil der uden tvivl altid være private virksomheder, der gerne vil lægge plads til den slags pladser.

Frode Laursen-koncernen havde på sin store terminal i Åstorp opstillet såvel almindelige forvogn-kærrevogntog, som modulvogntog af typen forvogn med dolly og trailer samt trækker med linkvogntog og trailervogntog med tilkoblet kærre. Med disse køretøjer viste man i praksis, hvor hurtigt det går med at koble om. F.eks. fra vogntog bestående af en forvogn og en kærre samt to almindelige sættevognstog, hvor man i stedet ender med at have to modulvogntog.

Det var en visuel information om konceptet, som alle kunne forstå.

Ud over Frode Laursens køretøjer var der også modulvogntog fra henholdsvis Börje Jönsson i Hälsingborg og Alex Andersen Ølund A/S.

Efter at have omkoblingen var blevet demonstreret, gennemkørte man en rute, som var varieret med kørsel på motorvej, almindelig vej og miljøveje inde i bykernen i Åstorp, hvor man også kørte gennem små rundkørsler med samme mål som i Danmark.

Det gav en tydelig fornemmelse af, hvor gode modulvogntogene faktisk er til at kunne komme frem i den almindelige trafik.

Alle deltagerne havde mulighed for at køre en tur med et eller flere modulvogntog for at se hvor let det går.

- Det var et superfint arrangement, og jeg var meget glad for at prøve, at køre i sådan et modulvogntog. Men det ændrer ikke på tidshorisonten for forsøgets start. Vi er blevet enige om at lave forskellige udvidelser af ramper, rundkørsler og så videre samt undersøge en række ting, så starten bliver første januar 2008, siger Folketingsmedlem Henriette Kjær, Kons.

- Men jeg er da nu overbevist om, at Grenå som jeg jo kæmper lidt for, kan komme med i forsøget. Når man kan køre inde i Åstorp, kan man også køre på landevejene til Grenå. Selvfølgelig betyder det gener for bilisterne, men man kan muligvis lave nogle restriktioner på de tidspunkter hvor modulvogntogene kan køre.

- Jeg blev i hvert fald overbevist om, at det ikke vil give nævneværdige problemer, at indføre modulvogntog i Danmark, fastslår Henriette Kjær.

Folketingsmedlem Jens Chr. Lund, S, som lægger vægt på at komme ud og opleve tingene i virkelighedens verden, fandt arrangementet godt og lærerigt

Han siger til Trans Inform, at briefingerne om modulvogntogene var gode.

- Men det helt afgørende var dog, at jeg var ude at køre med modulvogntogene og også prøvede den type, der er sværest at køre med - alligevel fik jeg et godt indtryk af køretøjet og en stor forståelse af det hele.

- Jeg var i forvejen en stor tilhænger af modulvogntogsløsningen, men det er ikke blevet mindre efter besøget. Den kombination af søtransport og modulvogntog, hvor de store ting sendes via vandvejen, hvorefter man kan køre fra havnen med modulvogntog til omkoblingspladser og derfra fortsætte videre, er genial.

- Men køreturen med modulvogntogene i Åstorp, som også gik gennem villaveje og veje med chikaner uden, at det gav anledning til problemer, viser efter min bedste overbevisning, at vi skal lave test på hovedlandeveje, motortrafikveje og motorveje.

- En helt naturlig linie for en forsøgsstrækning er netop ruten København-Kalundborg via færge til Århus og videre derfra til Hanstholm, siger Jens Chr. Lund.

- Eftersom jeg ikke kan forestille mig, at der vil være veje, som modulvogntogene ikke kan køre på, må teststrækningerne gerne omfatte så stort et vejnet som muligt. Vi kan ikke få nok forsøgsstrækninger, siger han og tilføjer:

- Vi må ikke have dele af landet, som modulvogntogene ikke kan køre ud til. Hvis vi laver et forsøg, der kun omfatter motorvejene og derefter evaluerer det, så skal man bare i gang med et nyt forsøg på andre veje bagefter.

- Derfor er det vitalt, at alle typer vej bliver brugt til forsøget. Og derfor var det også interessant at høre, hvordan de i Finland ved overgangen til modulvogntog havde sagt, at der kun var 22 steder, hvor det ikke kunne lade sig gøre - og det var de kryds, der i forvejen gav problemer for almindelige vogntog.

Om en igangsætningsdato, siger Jens Chr. Lund:

- Det var ærgerligt, at Transport og energiminister Flemming Hansen ikke var med på turen, for jeg tror, at de fleste politikere er blevet meget beroliget af det, vi så i Åstorp.

- Og så fik jeg fik endnu en gang bekræftet, at hvis der er en gruppe mennesker, som jeg har respekt for, så er det lastvognschaufførerne. Det er imponerende at se, hvordan de kan sammenkoble modulvogntogene, bakke med vogntogene og hvor godt og sikkert de kører. De gør et fantastisk stort stykke arbejde, og jeg deler ikke nuværende skepsis over for dem, siger Jens Chr. Lund.

Fra Folketingets Trafikudvalg deltog Flemming Damgaaard Larsen (V), der er formand, Jacob Jensen (V), Poul Andersen (S), Jens Chr. Lund (S), Torben Hansen (S), Walter Christoffersen (DF), Henriette Kjær (Kons).

Turen var tilrettelagt af Dansk Transport og Logistik (DTL) samt Dansk Industri (DI), der også deltog i arrangementet.

-----