Ohl får 10 nye Euro5 trækkere
Det er de stigende krav til lastvognenes miljønormer, der får firmaet til at vælge Euro5 klassificerede biler
Ohl Logistic A/S i Padborg har netop fået leveret 10 nye Mercedes-Benz Actros trækkere ud af en samlet ordre på i alt 18 nye Mercedes Actros.
Med købet af de nye Actros, som alle er Euro5 klassificerede, er den store transportvirksomhed på forkant med de nye miljøkrav og dermed indskriver Ohl Logistic sig i rækken af transportfirmaer, som er sprunget direkte fra lastvogne med Euro3-motorer til Euro5.
Luftstyret skammel
De 10 nye trækkere er af typen Actros 1841 LS med EURO5 motorer. Heraf er de syv med en skammelhøjde på 1150 mm, mens de sidste tre har en skammelhøjde, som kan varieres fra 980 mm og op til 1180 mm - en løsning der er mulig takket være en speciel luftstyret sættevognskammel fra Georg Fischer.
De nye Euro5 lastvogne er leveret af autoriseret Mercedes-Benz forhandler P. Christensen A/S' afdeling. i Padborg, hvor afdelingsleder Uwe Wolff har stået for salget.
-----