Mr. telt og presenning
Ove Hansen har 25 års jubilæum hos Sækko Presenning A/S
Det er et kendt ansigt, der nu kan fejre jubilæum inden for telt- og presenningsløsninger. Således var det tilbage i 1981, at Ove Hansen startede i produktionen. Efter et par måneder fik han ansvaret for reparationsafdelingen i Padborg, men der gik ikke lang tid, før han fik stilling som salgskonsulent.
Og salg og rådgivning er præcis, hvad han har beskæftiget sig med de seneste knap 25 år, hvor Ove Hansen har sat sit professionelle aftrykt på både små og store løsninger for kunderne.
Sækko Presenning A/S med hovedsæde i Padborg er et selskab i Knud Hansen-gruppen og er blandt Danmarks største virksomheder, hvad angår produktion og salg af løsninger indenfor telte, tilbehør, presenninger samt specialafdækninger. Under Sækko Presenning hører også Sækko Design, som producerer og leverer autoreklamer, facadereklamer, skilte, bannere samt indpakning af køretøjer. Sækko Presenning tilbyder et OneStop koncept, hvilket vil sige, at kunderne kan få alle ydelserne ét sted.
I anledning af jubilæet er der reception for kunder og leverandører fredag den 1. december kl. 13-16 hos Sækko Presenning A/S i Padborg
-----