Flere flyveledere
Allerede efter et halvt års drift har den skandinaviske flyvelederskole i Sturup Lufthavn planer om en kraftig udvidelse i antallet af uddannelsespladser.
De nuværende omkring 100 elever kan blive til dobbelt så mange i 2007. - Behovet for flyveledere er steget drastisk de seneste år. Mange flyveledere skal på pension samtidig med, at der er sket en stor vækst i flytrafikken i Europa, siger Anne Kathrine Jensen, direktør for Entry Point North – Nordic ATS Academy, som er navnet på skolen, der især uddanner flyveledere. Skolen åbnede den 1. marts og holder til i Sturup Lufthavn uden for Malmø, men den har også tilgang til simulatorstationer i andre lufthavne såsom Halmstad og København, oplyser Øresundsbroen i sit nyhedsbrev Ø-mail
Bevogtning af luftrummetSkolen er et selvstændigt selskab, der ejes ligeligt af de tre skandinaviske luftfartsmyndigheder: svenske Luftfartsverket, danske Naviair og norske Avinor. De udtager i samarbejde med skolen eleverne, som allerede er ansat eller er garanteret ansættelse.
Før havde hver national myndighed deres egen uddannelse. Baggrunden for Entry Point North er EU’s planer om at indrette et mere hensigtsmæssigt europæisk luftrum, â€single European skyâ€. Det skal gøre bevogtningen af det europæiske luftrum mere effektiv og billigere end det nuværende system, hvor de nationale grænser også sætter grænser for luftrummet, som derfor bevogtes af et utal europæiske kontrolcentraler.
-----