Nors Omfartsvej klar til åbning
Fredag den 17. november klipper Vejdirektoratets direktør Henning Christiansen snoren over til den nye Nors Omfartsvej.
Fredag den 17. november klipper Vejdirektoratets direktør Henning Christiansen snoren over til den nye Nors Omfartsvej.
Den nye motortrafikvej vil fremover forbinde færgehavnen i Hanstholm med det overordnede vejnet ved Thisted. Omfartsvejen skal aflaste Nors by for den tunge gennemkørende trafik, som blandt andet færgehavnen skaber. Samtidig skal vejen øge trafiksikkerheden på strækningen og øge fremkommeligheden for trafikken mellem Hanstholm og Thisted. Arbejdet med at anlægge vejen begyndte i 2004, hvor entreprenøren gik i gang med at bygge de første broer. Herefter fulgte jordarbejderne i 2005, og nu efter to års arbejde står Nors Omfartsvej færdig.
-----