Airbus strammer logistikken
Antallet af leverandører skal indskrænkes til en sjettedel.
Antallet af leverandører skal indskrænkes til en sjettedel.
Den kriseramte europæiske flyproducent Airbus har travlt med at svinge sparekniven. Et af de områder, hvor koncernledelsen øjner betydelige rationaliseringsgevinster er logistikken.
Airbus har 16 flyfabrikker i Europa, der tilsammen råder over 80 forskellige lagerfaciliteter. De fyldes op af omkring 3000 forskellige underleverandører. Et antal som flyproducenten fremover vil reducere til omkring 500. Samtidig vil Airbus nedbringe antallet af lagernumre og samle lageraktiviteterne på fire til otte centrallagre.
Airbus forventer at kunne nedbringe produktionsomkostningerne med omkring fem mia. euro over de næste fem år.
-----