23948sdkhjf

Største kranudlejer på storindkøb

Har afgivet ordre på 18 nye mobilkraner på grund af det høje aktivitetsniveau

Har afgivet ordre på 18 nye mobilkraner på grund af det høje aktivitetsniveau



Det høje aktivitetsniveau, der virkelige kan mærkes inde for bygge- og anlægssektoren, har også sat sine spor i kranudlejerbranchen, hvor behovet for at kunne løse løfteopgaver er steget kolossalt inden for de sidste par år. Senest har Danmarks største kranudlejerkoncern, der i dag består af de tre virksomheder BMS, Krangården og Kranringen, været på storindkøb. Fin Vandborg, der er en af de tre direktører i den store krankoncern fortæller til www.e-nyt.com, at man har afgivet en omfattende bestilling af nye mobilkraner til levering i løbet af den kommende tid. Det er lige fra en Demag AC 600, der er en hydraulisk teleskoparmskran på gummihjul, med en løfteevne på 600 ton, tre 220 ton mobilkraner, hvor de to er af mærket Grove, mens den tredje er af mærket Liebherr. En 160 ton Liebherr, to 100 ton Grove, to 95 ton Liebherr, to 80 ton Grove, tre 80 ton Demag, en 50 ton Demag og tre Liebherr larvebåndskraner, der fordeler sig på en 100 ton og to 130 ton.

Også nye lastbiler

Direktør Fin Vandborg udtaler videre, at de nye kraner vil blive leveret i de tre forskellige farver, afhængig af hvilket depot kranerne skal tilknyttes. Koncernen, der har fælles administration, fælles indkøb samt et tæt samarbejde vil i fremtiden fortsætte med de tre forskellige brands, som kunderne er vant til se. Ud over de nye mobilkraner, vil der også løbende blive anskaffet nye lastvogne med kran og tilhørende ballasttrailere og blokvogne. I efterår har koncernen fået ikke mindre end seks nye fireakslede trækkere med kran, og der er bestilt yderligere otte nye tre- og fireakslede trækkere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079