Og foreløbig er der jo ingen regulære tegn på, at vi har toppet så meget, at vi behøver frygte en nedtur.

Men spørgsmålet er både, hvordan vi håndterer de nuværende gloende kedler i store dele af erhvervslivet. Og sikrer fremtiden fornuftigt. Hvordan undgår vi at falde over vores egne ben, så succesen bliver alt for kort og snart forvandles til et smukt minde

Vi har akut mangel på arbejdskraft ikke mindst på transport-området ? og det er i høj grad den kvalificerede arbejdskraft, der råbes på. I mange sektorer er manglen på højtuddannede nok til, at vi allerede i dag kan se ordrer flyve vor næse forbi, og hvis vi skal være med fremme også og nogle år, kan vi allerede nu se, at det blive svært.

Men hvorfor pibe, når det jo går så forrygende, som det gør? Igen er det jo erfaringen der skræmmer lidt. Vi har jo før vist hvor hurtig man i dette land kan formøble en fornuftig økonomi.

Og de voldsomme krav til en øget offentlig sektor og frit forbrug af statens overskud, som pludselig blæste enhver husholdningsfornuft langt væk, da pædagog-strejkerne fejede hen over kommunerne, viste, at vi hurtigt kan få en uhyggeligt kortsigtet spendér-bølge igen.

Med det er jo netop i de gode tider, man skal forberede fremtiden. Vi må gerne bruge masser af penge, hvis det er til noget der peger fremad. Uddannelse, forskning, investeringer, infrastruktur, globaliserings-tiltag og så videre.

Vi står med en enestående chance for at gøre det rigtige. Hvis vi ser på en af de store danske succes-historier inden for de senere år ? søfarten ? så er den jo præget af viljen til at både at investere i fremtiden og handle i nutiden.

Derfor er det også så vigtigt at vi skaber nogle vide rammer, så dansk søfart kan komme til at udnytte det gigantiske potentiale der er i øjeblikket. Til gavn for valutakassen i mange år fremover, til gavn for beskæftigelsen, til gavn for innovation til gavn for hele det blå Danmark. Rederierne ser i dag helt nye muligheder for at gøre København ? og dermed hele Danmark ? til en maritim metropol, som kan tiltrække rederier fra hele verden og skabe en dansk markedsplads for verdensomspændende søtransport. Hvorfor ikke. Vi har alle kort på hånden. Vi har verdens største linierederi, vi har verdens yngste handelsflåde og både know how og vilje.

Men på samme måde som vi skal vurdere, hvor vi får mest for pengene, når det drejer sig om miljøet, skal vi naturligvis også vurdere om, vi får nok retur for de skatte-ordninger som rederierne har og som de gerne vil have lempet. Men vi skal passe på, ikke at blive så snæversynede, at vi ikke tør gribe chancen, når det er der.

Lad dansk skibsfart få lov til for alvor at vise, hvad den duer til, når rammerne er til det. Lad os løfte Dannebrog lidt højere, så man om nogle år kan sige: ?Da så de rigtigt de gamle fra 2006 ? da blev grunden lagt til en satsning, som bærer frugt.?

Og bliver det ikke til helt så meget, så er det jo ingen skade til at have prøvet. Går det godt, så bliver der også mere til både børn og gamle. Det er nu vi skal tænke på fremtiden og den velfærd, alle efterspørger.

Desuden kan skibsfarten også vise beslutningstagerne, hvad en transportbranche formår, hvis den får lidt større frihedsgrader. Hvis landtransporten ikke bindes ind i så kvælende bånd, som den er i dag, kan den med garanti levere resultater. Både dygtigheden, viljen og ansvarligheden er til stede. Lad os få lov, at se lidt mere af, hvad branchen formår.

Det er nu der skal ske noget.

-----