Også fokus på brugte trucks
Direktør Stig Jaltved, Atlet-Unitruck fortæller, at en brugt truck for mange kunder kan være et godt alternativ til nye trucks.
- Brugte trucks hos Unitruck kan faktisk sælges med en service og reparationsaftale til samme pris, som havde trucken været ny, fremhæver han og forklarer: - Det hænger sammen med den store renovation og klargøring som maskinerne gennemgår. Kunderne vil således kunne begrænse deres driftsomkostninger betragteligt, da værditabet er væsentligt reduceret på en brugt truck i forhold til en ny
- Da en brugt truck i næsten alle tilfælde opfylder nøjagtigt det samme behov som en ny truck gør for vore kunder, har Atlet-Unitruck sammen interesse i at sælge en brug truck som en ny, påpeger han og nævnet at salget af en brug truck foregår i fuld konkurrence med en ny truck.
Altet-Unitruck oplyser, at man dækker hele spektret af brugte trucks ? såvel kvalitetsmæssigt som med hensyn til trucktype.
Således oplyser Lynge Christensen, Atlet-Unitruck, at man har mere end 400 brugte trucks på lager og mere end 35 års erfaring.
Tre klasserAtlet-Unitruck er medlem af IFAG (Brancheforeningen for Importører og fabrikanter af Gaffeltrucks i Danmark). Og brugte gaffeltrucks forhandles i tre klassifikationer efter IFAG?s vejledende regler:
- Klasse I: en brugt gaffeltruck, der er efterset af sælger og renoveret i nødvendigt omfang og opfylder gældende sikkerhedskrav. Alle fejl og mangler, der opstår inden for fire måneder eller inden 300 timer, og som ikke skyldes misbrug eller almindelig slitage, afhjælpes for sælgers regning.
- Klasse II: en brugt gaffeltruck, der er efterset på sælgers værksted og som opfylder gældende sikkerhedskrav. Fejl og mangler udbedres som for klasse I, men dog med en tidsfrist på to måneder eller 150 arbejdstimer.
- Klasse III: en brugt gaffeltruck, der er efterset af sælger og som opfylder gældende sikkerhedskrav ved levering, men uden særlige garantier.
Samarbejde
I øvrigt har Atlet-Unitruck A/S for nylig indgået samarbejde med DanTruck Heden Danmark A/S om warehouse maskiner på det danske marked. De to virksomheder har underskrevet en forhandler-aftale om salg samt servicering af Atlet warehouse maskiner i Danmark. De to virksomheder supplerer hinanden godt på dette felt.
-----