Små lempelser skuffer branchen
Begejstringen var mere end afmålt, da transportbranchens organisationer modtog justitsministerens meddelelse om lempelser af straffene for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.
Reaktionen blev i stedet en massiv skuffelse og slet skjult vrede over, at ministeren og myndighederne kun i meget begrænset omfang er villige til at begrænse effekten af den omstridte stramning af sanktionskataloget sidste efterår.
Minister på tilbagetogJustitsminister Lene Espersen erkender, at straffeskruen blev strammet lidt rigeligt, men fastslår, at køre- og hviletidsreglerne har afgørende betydning for trafiksikkerheden og at det ikke skal kunne betale sig, at overtræde lovgivningen på området.
- Jeg er imidlertid enig med branchen i, at sanktionerne for en række overtrædelser kan virke unødvendigt strenge. Det laver vi nu om på, hedder det i en udtalelse fra ministeren.
Men lempelsen er begrænset til fem punkter og handler primært om myndighedernes administration. Ministeren er åben for en eventuel yderligere revision af praksis på området.
- Jeg vil ikke afvise, at der kan vise sig behov for yderligere tilpasninger. Jeg har derfor bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give os det fornødne grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere justeringer af sanktionsniveauet. Jeg har bedt om, at redegørelsen foreligger omkring årsskiftet 2007/2008, lover Lene Espersen.
Lempelserne får ikke effekt på afsluttede sager, men gælder for alle uafsluttede sager ? herunder byretsdomme, der er anket til landsretten.
Vil ikke venteBrancheorganisationerne hilser pænt del beskedne lempelse velkommen, men vender samlet tommelfingeren nedad og kræver, at Rigsadvokatens deadline for en revurdering af behovet for yderligere tilpasning af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet rykkes frem til udgangen af i år i stedet for årskiftet 2007/2008.
? Dette er ikke en acceptabel tidsplan for både transportvirksomhederne samt transportkøberne, idet det vil betyde at reglerne først eventuelt ændres om næsten 2 år. Det er urimeligt, at transportbranchen i mellemtiden må leve med en ringe retssikkerhed, når man allerede i mere end et halvt år har drøftet ændringerne i ministeriet.
Derfor opfordres justitsministeren til at få Rigsadvokaten til at vurdere situationen inden udgangen af 2006, så der snarest muligt derefter kan gennemføres yderligere lempelser,? hedder det i en fælles udtalelse fra brancheorganisationerne.
Står samletDansk Transport og Logistik, HTSI, HTS-A, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Danske Speditører, ITD, Danske Busvognmænd, FDL, Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Landbrugsraadet står samlet om kravet om en hurtig revurdering.
Brancheorganisationerne er også enige om at tage afstand fra de trusler, der har været fremsat igennem medierne om blokader af veje og lignende ulovlige aktioner.
-----