Lastas atter på indkøb
Der er travlt hos Lastas-koncernen med hovedsæde i Hedenskab. Man har igen været på storindkøb.
I Norge har Lastas A/S gennem sit datterselskab Lastas Norge A/S købt 40 procent af aktiekapitalen i firmaet PM Truckcranes Norway AS samt 45,8 pct. af aktiekapitalen i PTO AS, der har hovedkontor og værksted i Vormsund lidt nordøst for Oslo.
PTO Teknikk AS er specialister i hydrauliske pumper, kraftudtag, radiostyring m.v. og er bl.a. forhandler af Sauer Danfoss produkter, Scanreco fjernstyringer og Hydrocar pumper. PM Truckcranes Norway AS er stiftet i 2003, og er som navnet siger, importør af PM kraner i Norge og har PTO Teknikk AS som en af sine nærmeste samarbejdspartnere.
Store erhvervsgrundeSamtidig har Lastas købt nye store erhvervsgrunde i både Hedensted og i Langeskov på Fyn. I Langeskov har Lastaskoncernen erhvervet sig en knap 30.000 m2 stor grund. Direktør Anders K. Larsen siger:
- Lastas har købt grund i Langeskov fordi vi mærker et stigende behov for service på Fyn. Så for at sikre Lastas? kundegruppe på Fyn, skal der etableres et nyt servicecenter i Langeskov.
I Norge er opkøbene sket for at udvide aktiviteterne og samtidig komme tættere på det norske marked for transportmateriel.
-----