Alle kurver peger opad i øjeblikket, fastslår Klaus Kjærulff, og nævner, at Danmark i dag er det mest skibsfarts-intensive land i Europa, og at skibsfarten tegner sig for 10 procent af bruttonationalproduktet.

Hvor handelsflåden i 1989 disponerede over 6 mio. tons dødvægt (tdw), er tallet for 2005 10 mio. TDW, og der er i nær fremtid udsigt til 15 mio. tdw i kraft af rederiernes nybygningsprogram, som aldrig har været større. Det er mere end en fordobling i forhold til den nuværende tonnage under dansk flag.

Erhvervsminister Bent Bendtsen har som minister for søfarten lagt op til, at Danmark skal være blandt de førende skibsfartsnationer i EU, men det er alt for beskedent synes man i Danmarks Rederiforening, som gerne vil se Danmark helt oppe i verdens-eliten.

For hvis det forslag om lempelser i skattereglerne for søfarten, som Bendt Bentsen er klar med, kommer igennem i Folketinget, vil dansk søfart ikke alene stå stærkt i konkurrencen med de søfartsnationer, som allerede har disse skatteregler. Der vil være et klart potentiale for at tiltrække udenlandske rederier til Danmark. Det påpeger Danmarks Rederiforening, som har forhåbninger om, at forslag kan vedtages til foråret.

Og selv forslaget er blevet kaldt skattelettelser til rederne, mener rederiforeningen, at forslaget reelt vil være neutralt for statskassen måske endda give et plus.

I forvejen betaler rederierne ikke særlig meget i skat, men de store aktiviteter i land ? i alt beskæftiger rederierne 30.000 danskere ? betyder skatteindtægter, som yderligere vil bliver styrket, hvis udenlandske rederier kommer til Danmark, således som f.eks. rederiet Clipper har gjort det med en stab på et par hundrede ansatte i land.

Så i den sammenhæng er Klaus Kjærulff ikke i tvivl om, at Danmark har potentialet til at vokse markant på søfartsområdet og også til at få placeret København som en af verdens maritime metropoler i konkurrence med London, Singapore og Oslo. I Norge har udviklingen i skibsfarten tabt tempo og betydning i de senere år.

I forvejen har de store rederier hovedkontor i København ? det er jo fortsat de store rederier med A.P. Møller-Mærsk i spidsen, som tegner sig for 95 procent af aktiviteten - og hertil kommer en lang række beslægtede maritime aktiviteter inden for det blå Danmark.

I dag er ejer de danske rederier en tonnage på 10 mio. tons dødvægt under dansk flag, mens en ligeså stor dansk tonnage sejler under fremmed flag. Og så er danske rederier jo i stor stil operatør af chartrede skibe, hvilket samlet set udgør 30 mio. TDW, så danske skibsfart tegner sig for 50 mio. tons.

Så der er ligger i kortene en mulighed for at få endnu flere danske ind i det danske internationale skibsregister, DIS, frem for at registrere dem i f.eks. Singapore.

Den store maritime aktivitet kan også aflæses af overskuddet på betalingsbalancen, som i 2005 var på 45 mia. kr. Over 40 mia. heraf stammer fra søtransport, og rederierhvervets omsætningsfremgang fortsætter, idet bruttoindsejlingen for første halvår 2006 lå mere end 15 procent højere end i samme periode 2005. Hvis det niveau kan fastholdes vil søfartens bidrag vokse endnu mere. Og uden søfarten ville det ikke være overskud på tjenestebalancen for alle danske serviceerhverv i forhold til omverden. Der ville være minus.

Det er efterhånden længe siden, at søfarten har indhentet landbruget, når det gælder eksportindtægterne. Det er dog stadig industrieksporten, som er den klare nummer et, men søfarten på andenpladsen tegner sig i dag for mere end dobbelt så stor eksport som landbruget.

Nybygningsprogrammet er som nævnt historisk højt, og den seneste opgørelse viser, at der er 275 nybyggede skibe undervejs til en samlet værdi af 85 mia. danske kroner. Det vil yderligere være med til at styrke det kvalitets-stempel som danske skibsfart satser så stærkt på. Den danske handelsflåde er i forvejen den yngste og dermed mest moderne i verden. I gennemsnit de danske skibe 7,0 år gamle, mens verdensflådens alder i gennemsnit er på 11,8 år.

Det danske rederierhverv er godt tilfreds med de ramme-vilkår, som det er lykkedes for regeringen at etablere med tonnage-skatten, der kom til i 2002 og sammen med det danske internationale skibsregister har givet så gode betingelser, at erhvervet har kunnet kvittere med rekorder år efter år. Samtidig har erhvervsministeren lagt sig i selen for hele tiden at forbedre erhvervets muligheder ? både ved at fjerne barrierer og bane vejen også i EU. Ministeren ser skibsfarten som en vigtig dansk styrkeposition.

I dag har de danske rederier mellem 10 og 15 procent af verdensmarkedet.

- Og det tal er vi godt i gang med at forbedre, siger Klaus Kjærulff og nævner to specialområder, hvor dansk skibsfart står virkelig stærk. Det gælder produkttank-skibe og tørlastskibe.

- Vi fokuserer på højværdi-transporter, og der er en klart potentiale. Selvfølgelig sker der en globalisering af transporterne, men man skal lægge mærke til at hele kagen vokser i disse år, og vi er klar til at tage en større bid af kagen, siger Klaus Kjælulff.

Ser man på linie-rederiernes størrelse er A.P. Møller-Mærsk en ubestridt nummer et foran MSC, Schweiz, CMA CGM, Frankrig, Evergreen, Taiwan, Hapag-Lloyd, Tyskland, Cosco Container, Kina, CSCL, Kina, Hanjin/Senator, Sydkorea, APL Singapore og NYK, Japan.

Klaus Kjærulff lægger ikke skjul på, at de danske rederier ser lyst på fremtiden, ikke mindst fordi man er godt forberedt, og samtidig ser han de gunstige tider som det tidspunkt, hvor man skal tage næste skridt og ikke bare fastholde positionen men styrke den. Og han mener ikke, at man ved lade København at konkurrere med Singapore om en af pladserne som maritimt centrum tager noget fra Singapore. Verdenshandelen vokser fortsat og det gør transportbehovet også.

- Hvis vi virkelig vil, er der ingen tvivl om, at søfarts-erhvervet kan vokse meget hurtigere end tidligere set, fastslår han.

Rederne lægger dog ikke skjul på, at det kræver en indsats at fastholde det nuværende høje niveau for skibsfarten og noget ekstra for til stadighed at forøge positionen, bl.a. man at anskuer situationen lidt fra oven ? og gennemfører justeringer i beskatningen. Desuden skal der sættes mere fart på rekrutteringen af de rigtige folk til erhvervet herhjemme.

Så udfordringen er både at tage fat i uddannelses-siden samtidig med, at der satses på forskning og udvikling ? og fortsat at satse på det danske adelsmærke kvalitets-shipping.

Også den mindre skibsfart skal sikres fornuftige finansieringsmuligheder, og det offentlige skal på sin side lette de administrative byrder og skabe en effektiv og servicebetonet maritim administration.

-----