Gylden Toyota-gaffeltruck
Trucken kræver ikke nogen introduktion, siger Ole Enemark Bruun, direktør for Toyota Truck Danmark A/S, som fremhæver:
- Toyota er berømt for den fremragende allround-sikkerhed og ?komfort og for den gennemtestede pålidelighed. Virksomheder sætter deres lid til Toyota. Således har flere end 250.000 brugere gjort 7IC serien til en salgssucces. Trucken, der er en motortrucks med 1.5-5.0 tons kapacitet, er kendt for at give enestående produktivitet, selv under de mest ekstreme forhold, siger Ole Enemark Bruun, som vurderer, at det er kundernes loyalitet, godt teamwork og visionære medarbejderes engagement, der har gjort selskabet til markedsleder indenfor udstyr til materialehåndtering.
Hele Europa7IC-serien tilbydes nu igennem en begrænset periode i en særlig 'Gold Edition'-udgave til kunder over hele Europa. Hver truck har et nyt design i sort og guld, som afspejler Toyotas 50 års erfaring med materialehåndtering. Toyota tilbyder desuden specielle tilbehørspakker til 7IC-serien, udviklet til at opfylde de særlige krav hos kunderne i hvert enkelt land.
- 7IC-serien er med nyskabelser som Toyotas unikke sikkerhedssystem, System of Active Stability (SAS), og komfortsystemet Operator Total Care (OTC) - blevet den mest populære gaffeltruckmodel i verden, oplyser Toyota Truck, som peger på, at 7IC-serien siden sin lancering har bevist sin gennemførte værdi og pålidelighed ved at levere en ydelse i topklasse under de mest ekstreme forhold - lige fra Nordeuropas barske kulde til Sydeuropas bagende varme.
Også alsidigheden fremhæves. Mange 7IC-modeller er igennem årene blevet specielt tilpasset specifikke anvendelser inden for en lang række forskellige brancher.
Strøm af produkterShinya Furukawa, direktør for Toyota Industrial Equipment Europe, udtaler:
- Toyota er nået langt siden lanceringen af sin første kommercielt producerede gaffeltruck i Japan i 1956. Lige siden har Toyota fastholdt sin position som innovativ markedsleder gennem lanceringen af en stadig strøm af nye produkter og services og er nu verdens største producent af materialehåndteringsudstyr.
- Eftersom 7IC-maskinerne er blevet verdens mest populære gaffeltrucks, forekommer det nærliggende at lancere en eksklusiv 'Gold Edition'-udgave af 7IC-serien i forbindelse med Toyotas 50-års jubilæum inden for materialehåndteringsindustrien, siger han.
-----