Tachografservice udbygger
Stort behov for opbevaring og registrering af data fra førerkort og tachograf
Det fynske selskab Tachografservice ApS, der tilbyder at holde styr på de elektroniske data, har netop udbygget servicen yderligere. Det er sket ved, at selskabet har indgået en aftale med autoriseret Mercedes-forhandler P. Christensen A/S, så der bliver etableret automater i P. Christensens afdelinger i henholdsvis Odense, Kolding og Padborg, hvor man kan få udlæst data af såvel førerkort som den digitale fartskriver.
- P. Christensen A/S er blot den første i rækken af samarbejdspartnere. For yderligere at kunne udbygge nettet over hele landet søger vi derfor i øjeblikket nye samarbejdspartnere. Samtidig har selskabet ændret prispolitik, så priserne er blevet sænket, siger en af de fynske vognmænd, der er blandt initiativtagerne til oprettelse af servicevirksomheden
-----