Ønsker ikke blokader
Blokader er ikke vejen frem, siger FDLs formand Ib Larsen, Ansager til www.e-nyt.com i en kommentar til den aktuelle diskussion om lastbil-blokader af vejnettet
- De kan holde fri en tre fire dage og blive holdende hjemme, hvis de ellers kan blive enige om det. FDL har netop haft medlemsmøde på Sjælland, og der var det tydeligt at se, at mange medlemmer er meget frustrerede over situationen, og det at der ikke rigtigt sker noget. Det er også det, der har gjort, at vi har meldt os ud af DTL. Vi synes ikke DTL har gjort deres politiske arbejde godt nok.
FDL har skrevet til justitsminister Lene Espersen flere gange for at få et møde i stand. Men hun har ikke kunnet deltage på nogen af de datoer, vi har foreslået. Nu har vi anmodet hende om at komme med et forslag til en dato, og ser frem til at der kommer et møde om forholdene. Ib Larsen siger også:
-I FDL synes vi, at man bør gå forhandlingens vej. Vi er ikke interesseret i at blokere Storebæltsbroen eller lignende. Det vil næppe blive opfattet positivt af den almindelige dansker. Samtidig er det dog også svært at blive ved med at holde vognmændene tilbage, og nu er nogle chauffører også begyndt at markere sig. De føler sig også pressede på deres levebrød, siger Ib Larsen.
-----