Det er heller ikke regeringen, der har æren for at vi har et internationalt anerkendt transporterhverv, som sætter dagsorden i mange henseender og som gør at erhvervet i dag er en selvstændig faktor og et vækst-område, der bidrager til hele landets fremgang.

Men den nuværende regering skal have ros for at have indset, at transporten fortjener en særlig interesse og for at tænke på, at rammerne skal være i orden, hvis den del af erhvervslivet også på længere sigt skal kunne levere varen ? både rent fysisk og i økonomisk forstand.

Skibsfarten har om nogen formået at kvittere for de lettelser, som regeringen har fået gennemført lige fra et internationalt skibsregister til tonnageskat og lydhørhed i det hele taget.

Og landtransporten har ministeriel bevågenhed, når det gælder de strategiske muligheder og rammevilkårene. At der så med den anden hånd er indført uhyrlige og produktivitetshæmmende stramninger i regler og sanktioner, en anden sag, som kræver sin egen type løsning i samarbejde med branchens organisationer.

Det vigtige på lang sigt er jo, at transport-erhvervet får en rummelig bane at spille på ? uden for mange overflødige knolde og barrierer. Så viser al erfaring, at transporterhvervet med både sprudlende energi og fremadrettet omtanke, nok skal fylde rammerne ? og lidt til.

Lige så vigtigt er det derfor, at også havnene får lov at udfolde deres betydelige potentiale. De havne, der satser på erhverv, har vist evnen til at udvikle sig til moderne virksomheder, der klarer sig flot i international konkurrence og som løser eller får løst service-opgaverne på stadig bedre måde. De er mange steder det helt naturlige bindeled mellem flere transportformer - sø, vej, bane ? og når der skal tænkes strategisk hører havnene helt selvfølgeligt med på prioritetslisten, også når man tænker nye muligheder så som modulvogntoget, der jo er landevejstransportens svar på moderne produktudvikling, og som når konceptet er fuldt udviklet på sin vis kan sammenlignes med containerskibenes nye dronninger, Emma og Estelle Mærsk.

Og gods på jernbane hører med i det totale billede af et velfungerende samfund og dets forsynings-effektivitet. Det er så meget at lave for godstransportørerne, at ingen kan undværes. Kunsten er at få tingene til at hænge sammen som en glidende helhed.

Og det er ikke noget transport-erhvervet behøver bede regeringen om at arrangere for sig. Det kan dagligdagens aktører gøre langt bedre ? hvis de får lov.

Det man kan bede regering og Folketing om, er at gøre hvad den kan for at rydde barriererne af vejen og løfte sin del af opgaven. Skinner, så man kan køre frisk frem og veje og motorveje, der er til at komme af sted på.

Det er ikke svært at få øje på problemerne på vejnettet. Trille-køerne taler deres eget sprog, men det illustrerer også uhyggelig klart følgerne af ikke at have taget højde for udviklingen fra hverken planlæggeres eller lovgiveres side, da fremtidens vilkår skulle tilrettelægges.

I dag ved vi meget mere, og selv om vi ikke kan kende detaljerne i fremtidens samfund, så står det klart, at varer og transport er en uomgængelig faktor uanset hvad. Og intet tyder på, at transportmængderne bliver mindre ? tværtimod. Og en velfungerende infrastruktur er en af livsbetingelserne for velfærdssamfundet.

Derfor er det godt, at transportministeren nu lægger op til, at der tænkes strategisk og på tværs af transportformer, på tværs af offentlige-private skel og på tværs af gamle vaner.

Der er en vigtig transportopgave, der skal løses.

-----