23948sdkhjf

Emirates på juleindkøb - før tiden..

Det er efterhånden svært at tro, når nyhederne om flykøb strømmer ind. Bemærkelsesværdigt handler Emirates sjældent fly i enkeltstørrelser, men snarere i bunker og bjerge..

Seneste nyt fra Emirates handler om køb af nye fragtfly til Emirates SkyCargo, der indtil for ganske få år siden faktisk ikke ejede ét eneste fragtfly selv. Nu er der skrevet aftale med Boeing om ikke færre end 10 Boeing 747-8 fragtfly med ret til køb af endnu 10 styks af slagsen. En net handel til omkring 5.6 milliarder US dollars ? og så er det ikke engang jul endnu..

Emirates er også Airbus? største A380 kunde med bestilling på ikke færre end 45 fly. Desværre for begge parter bliver de nu altså godt to år forsinkede.

Ordrebogen indeholder også bestilling på 18 Airbus A340-600HGW ultra-langtrækkende fly, 24 Boeing 777-300ER, 10 Boeing 777-200LR, og otte 777 fragtere.


Dreamliner eller A350

Og så kommer jo dertil en beslutning om et antal enten Boeing 787 eller Airbus A350 fly. Det ventes, at Emirates vil være klar med den forgyldte Montblanc pen, der skal sætte underskrift på bestilling af op til 100 fly. En overordentlig prestigefyldt ordre, som både Boeing og Airbus vil springe endog meget højt efter.

Og her ser det unægtelig ud til, at Boeing er længst med det mest konkrete bud, mens Airbus har måttet lide den tort at gå tilbage til tegnebrættet for at gentænke hele A350-projektet i en tid, hvor koncernen så at sige står i flammer..

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062