23948sdkhjf

Styrk godstænketanken

Med regeringens oplæg til en samlet godstransport-strategi er der lagt op til en samlet strategi for transportformerne. Og det er netop hvad Danske Havne længe har efterlyst: Helhed i stedet for fokus på de enkelte transportformer

Set fra Danske Havne bør den kommende infrastruktur-kommissionens vigtigste opgave være at se transportformerne bil, bane og skib i en helhed.

- Ændres betingelserne for en transportform, bør konsekvenser for de andre transportformer være klare. Så må kommissionens anbefalinger følges af en politisk prioritering.

- Danske Havne vil gøre, hvad vi kan for at rette kommissionens blik mod havne som naturlige omlastningssteder af gods mellem bil, bane og skib, siger formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen.Han peger på, at der er plads på havnene og kompetencer og vilje til at udvikle intermodalitet.

- Fremtidens transportkunder efterspørger en ydelse, ikke en transportform. Intermodalitet skal sikre kunderne valgfrihed og alternative transportmuligheder. Det er især gode vej- og baneforbindelser til havne, som Infrastrukturkommissionen bør interessere sig for, men også kommunikation og logistik, fastslår han og tilføjer.


Sektorinteresser

- Vi skal være på vagt over for de stærke sektorinteresser. Luftfart fi k sin strategi i november 2005. Erhvervsministeriet udviklede Det Danske Maritime Cluster, en strategi, der skal gøre dansk søfart til verdens førende. Landevejstransporten får sin strategi i begyndelsen af 2007.

Danske Havne frygter, at de meget stærke interesser, der knytter sig til hver af transportformerne, vej, bane, skib og fly, igen vil føre til løsninger og prioriteringer, der mere afspejler magtfordeling end optimale transportløsninger for passagerer og gods.

- Transportministerens ?Godstænketank? kan blive vigtig i dette arbejde. Den blev nedsat i 2005 med det formål at inddrage transportorganisationer og transportkøbere i arbejdet med en fælles strategi for godstransport. Det bør overvejes at ændre lidt i tænketankens arbejdsmåde, mener havnene og fremhæver, at medlemmerne i dag primært repræsenterer deres egne medlemmer.


Dialog

- Det er i sig selv en styrke at have disse interesser i en tæt dialog. Men måske kunne en kommission eller en arbejdsgruppe, der repræsenterer regeringen (den økonomiske ansvarlige) fremlægge analyser og beslutningsoplæg til tænketanken. Dermed vil man sikre større tyngde i koordineringen, og de enkelte sektorområder vil blive mere bevidste om helheden, siger Uffe Steiner Jensen, som finder det vigtigt at bakke op om tænketanken og sikre, at de forskellige initiativer og strategier på området bliver drøftet, så muligheder og problemer i de forskellige sektorinitiativer bliver vendt

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063