Hvis lastvognschaufførerne havde set sig ordentligt for, så var ingen af de 25 højresvingsulykker sket.

Det er hovedkonklusionen i Havarikommssionen for Vejtrafikulykkers rapport: ?Ulykker mellem højresvignende lastbiler og ligeudkørende cyklister?.

En konklusion, der stemmer bekvemt med færdselslovens bestemmelser.

Kommissionens analyse af 25 højresvingsulykker, udpeger en lang række forskellige ulykkesfaktorer ? altså omstændigheder, der har været afgørende for ulykkens. Fjerner man en ulykkesfaktor, så ville ulykken ikke være sket.

Ifølge Kommissionens eksperter, så er den gennemgående ulykkesfaktor, at chaufførerne har overset cyklisten, selv om cyklisten angiveligt burde være observeret på mindst et tidspunkt i løbet af ulykkesforløbet.

En konklusion, som eksperterne har truffet på trods af det faktum, at 21 af de 25 lastvogne havde forkert indstillede spejle ifølge rapporten. Samtidig påpeges en række velkendte problemer omkring chaufførens muligheder for at få overblik over omgivelser og medtrafikanter.

Havarikommissions anbefalinger er da også primært rettet mod chaufførerne.

- Der er ingen enkel løsning, der kan forhindre denne type ulykker. Det er et meget komplekst problem. Men chaufførerne har ansvaret, og det er de nødt til at leve op til. Derfor anbefaler vi målrettede kampagner over for lastvognschaufførerne, som skal fokusere på ansvar og opmærksomhed, sagde Havarikommissionens formand Sven Krarup Nielsen ved offentliggørelsen af rapporten

Havarikommissionen har analyseret 25 ud af de 38 højresvingsulykker, som politiet registrerede i 2005. Ni af de undersøgte ulykker kostede cyklisten livet.

Havarikommissionens undersøgelse er baseret på rapporter fra politi, bilinspektører og interview med vidner, samt undersøgelser af trafikforholdene på ulykkesstedet.

Kommissionen har i alt 60 ulykkesfaktorer, som er tilknyttet trafikanter. Heraf er 50 knyttet til lastvognschaufførerne, mens 10 er tilknyttet cyklisterne.

Når det gælder chaufførerne, har alle forsømt at orientere sig forsvarligt. I ni tilfælde har chaufførerne været uopmærksomme, i fem tilfælde har de udvist manglende agtpågivenhed, i fire tilfælde, har chaufføren foretaget en uhensigtsmæssig svingningsmanøvre (kørt langt frem inden de begynder at dreje, hvilket ?narrer? cyklisten til at tro lastbilen slet ikke skal svinge, selv om blinklyset er tændt), fire fejlfortolkninger. I enkelte tilfælde er træthed, sygdom og manglende blink, udpeget som ulykkesfaktor.

Når det gælder cyklisterne, er det delvist de samme ulykkesfaktorer, der går igen. Især utilstrækkelig opmærksomhed, men også faktorer som høj hastighed.

- Vi har endda et eksempel på en cyklist, der kører venstre om lastvognen, men som bliver ramt alligevel, fortalte Sven Krarup Nielsen.

Kommissionen har også identificeret 19 ulykkesfaktorer på køretøjer, heraf 15 på de involverede lastvogne og fire på cyklerne.

- På lastvognene er det typisk forkert eller uhensigtsmæssig montering af sidespejle, der dels kommer til at sidde langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for chaufførerne at få overblik over omgivelserne, og dels kommer spejlene til at udgøre en blind vinkel i sig selv. Når det gælder cyklerne er det dårlige bremser og i et enkelt tilfælde en pedal med fastspændingssystem, der forhindrede cyklisten i at få fødderne fri i tide, sagde Sven Krarup Nielsen.

Politiet har registreret forkert indstilling af spejle i 21 af de 25 højresvingsulykker ? overraskende er der problemer med alle fire spejle i højreside.

- Vores undersøgelser viser, at chaufførerne trods den forkerte indstilling af spejlene, kunne se cyklisten i mindst et af spejlene, hvis de havde orienteret sig ordentligt. De fremgår af flere chaufførers forklaring, at de kun har kigget i nogen af spejlene eller slet ikke har kigget i spejlene, sagde Sven Krarup Nielsen.

Undersøgelsen viser, at der hersker betydelig usikkerhed om indstillingen af sidespejle hos de involverede chauffører. Det gælder overraskende alle spejle i højre side. I syv tilfælde er forkert indstillede spejle udpeget som en ulykkesfaktor.

- Højresving skal gøres lettere for chaufførerne. Vores undersøgelser tyder på, at de mange spejle eller kameraløsninger stiller chaufføren over for en vanskelig ? og måske uoverkommelig ? opgave, når han skal sammenstykke de mange billeder til en samlet virkelighed. Derfor skal det gøres lettere for chaufførerne at orientere sig. Vi anbefaler, at spejlene samles ét sted, så de kan overskues i et blik, sådan som det kendes fra tourbusser. Samtidig bør spejlsindstillingen kontrolleres ved syn og køreuddannelsen og køreprøven skal omfatte indstilling og brug af spejlene, sagde Sven Krarup Nielsen.

På længere sig ønsker kommissionen, at myndighederne skærper kravene til udsynet fra lastvogne. Herunder med en lav siderude i højre fordør ? gerne som det kendes fra busser) og en lavere forrude.

Omkring de mange mere eller mindre højteknologiske forslag, som skal hjælpe chaufførerne med at opdage bløde trafikanter i tide, sagde Erik Krarup Nielsen:

- Der er mange lovende bud på tegnebrættet, men det er endnu ikke muligt at udpege hvilke teknologier, der reelt virker. Der er behov for mere udviklingsarbejde.

Det fremgår af dog af rapporten, at et betydeligt antal af ulykkerne formentligt kunne være forhindret af de teknologiske fremskridt, der er på tegnebrættet.

En spejl- eller kameraløsning, der dækker de blinde vikler foran lastvognen skønnes at kunne forhindre 12 af ulykkerne. Sensorløsninger som radar skønnes ? trods problemer med fejlalarmer ? at kunne forhindre syv af de 25 ulykker. Mest lovende ? og formentlig også mest urealistisk ? er detektor/transponder-løsningen. Den kræver at alle cykler skal udstyres med en lille batteridrevet radiosender, som registreres af en sensor på lastvognen. Det ville angiveligt kunne have forhindret 16 af ulykkerne.

Trafikforholdene på ulykkesstedet spiller også en rolle i flere af højresvingsulykkerne. Man har udpeget syv ulykkesfaktorer: vejforhold (læs vejarbejder), der kræver særlig opmærksomhed i fire tilfælde, samt et tilfælde af henholdsvis uhensigtsmæssigt krydsudformning, afmærkning og generende sol.

Udenlandske chauffører var involveret i tre af uheldene. Undersøgelsen viser dog, at mindst to af de udenlandske chauffører havde kørt i Danmark i årevis og derfor var vant til danske trafikforhold.

Kommissionen har dog ikke glemt, at cyklisterne også bidrager med ulykkesfaktorer og anbefaler en øget kampagneindsats over for cyklisterne i stil med ?Trafiksikkerhed i øjenhøjde? ? men ikke kun rettet mod skolebørn.

- Det er en grundig og veltilrettelagt undersøgelse som Havarikommissionen har gennemført. Den viser, at vi allerede er på rette kurs. Rapporten skal nu danne grundlag for en endnu mere målrettet indsats i samarbejde mellem myndigheder og organisationer. Det er klart regeringens mål, at sikre en betydelig nedgang af disse tragiske ulykker i de kommende år, sagde trafikminister Flemming Hansen, der erkendte samfundets behov for en konkurrencedygtig transportbranche.

Udmøntningen af Havarikommissionens anbefalinger skal nu drøftes i en arbejdsgruppe, bestående af myndigheder og brancheorganisationer.

Den mest radikale anbefaling fra Havarikommissionen er forslaget om at store lastvogne, hvor chaufførerne sidder højt placeret, og derfor har store blinde vinkler, helt skal forbydes i bykernerne.

I Dansk Transport & Logistik hilser adm. direktør Erik Østergaard rapporten velkommen.

- Det er især glædeligt, at de tiltag som branchen allerede har iværksat, rammer rigtigt. Det er kampagner, som er vejen frem. Men forslaget om at forbyde store lastvogne er urealistisk. Hvis transporterne til bykernen kun må udføres på distributionslastvogne, vil det øge den tunge trafik markant. Det vil øge antallet af trafikuheld, og så er vi lige vidt, sagde Erik Østergaard.

-----