23948sdkhjf

Mere fart på regler for sikkerheden

Som led i den løbende opdatering af den internationale maritime kode for transport af farligt gods i emballeret form (IMDG-koden) skal der ske en harmonisering af regelsættet til de øvrige transportformer. Østersølandene havde fremlagt et forslag om at indføje en ny undtagelsesbestemmelse i IMDG-koden for at sikre, at Memorandum om transport af emballeret farligt gods med ro/ro skibe i Østersøområdet (Østersø-Memorandummet) kunne opretholdes.

Arbejdet med at gøre Koden for transport af faste stoffer i bulk (BC-koden) obligatorisk internationalt har været kompliceret og omfattende. Nu forventes et udkast at være klar til vedtagelse efter det næste møde i underkomiteen i efteråret 2007. De ændrede regler forventes at træde i kraft i 2011.

Medlemslandene opfordres imidlertid til - på frivillig basis ? at sætte de nye regler i kraft allerede fra 2008. Den nuværende BC-kode (version 2004) er allerede obligatorisk i mange lande, herunder i Danmark. Der blev i forlængelse af diskussionerne om BC-koden foretaget en gennemgang af en række ulykker, der er sket i forbindelse med transport af bulklaster med faste stoffer, som underbyggede behovet for en international opstramning på dette område.

Bulkskibe

Den nuværende kode for sikker praksis ved lastning og losning af bulkskibe (BLU koden) har hidtil undtaget lastning og losning af kornlaster. Det var begrundet i, at der fandtes en selvstændig kode for transport af korn (International Grain Code), ligesom håndtering af sådanne laster sjældent involverede risiko for laste/losseskader på de involverede bulkskibe.

Underkomiteen har imidlertid anerkendt, at der er behov for at få transport af korn indarbejdet i BLU-koden og BC-koden. Ændringerne til BLU-koden blev færdiggjort under mødet, mens indførelsen af korn i BC-koden blev udsat til 2008.

Transport af radioaktive stoffer

Det har flere steder i verden vist sig at være kompliceret at transportere radioaktive stoffer, som skal anvendes til medicinsk brug, eksempelvis stoffet CO60.

På mødet blev det besluttet at støtte forslaget fra Facilitation Committee (FAL) om at etablere et ad hoc udvalg i IMO?s sekretariat, som i samarbejde med det internationale atomenergi-agentur (IAEA) hurtigt skal løse eventuelle problemer. Det skal endvidere vurderes, om der skal foretages ændringer i transportdokumenterne, i farligt gods manifestet og den internationale FAL anmeldelsesformularer.


Surring af containere

England har i forbindelse med syn af hovedsagelig ældre og mindre containerskibe og på baggrund af en høj ulykkesstatistik for havnearbejdere, der arbejder med lastning og losning af containerskibe, påpeget, at surring og frigørelse af containere medfører en betydelig sikkerhedsrisiko.

For at fremme sikkerheden under håndtering af disse containere er underkomiteen gået i gang med at udarbejde et udkast til vejledning for arbejde med dem. Underkomiteen forventes at færdiggøre udkastet under det næste møde i efteråret 2007.

Tyskland, England og Holland har konstateret, at der er problemer med anvendelse af de meget giftige pesticider, der anvendes til fumigering (forebyggende gasning) af skibslaster og containere. Blandt andet er der ved målinger af containere, som var frigivet (som gasfrie), fundet store overskridelser af grænseværdierne.

Underkomiteen påbegyndte derfor en revision af vejledningen om fumigering af skibslaster. Revisionen forventes at medføre, at der udarbejdes to nye (opdaterede) vejledninger, én for fumigering af containere og én for bulkskibe. Udkastene forventes færdigbehandlet i underkomiteen under det næste møde i efteråret 2007.

Næste revision af IMDG-koden træder i kræft 1. januar 2008, men kan fra 1. januar 2007 anvendes på frivillig basis.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063