23948sdkhjf

Scan-Trans sætter tempoet op

Scan-Trans er inde i en god udvikling, og vi er derfor i fuld gang med at forny flåden. M/S ?Victoria Scan? løfter med sine to store kraner sværvægtsopgaver på op til 400 tons med egen udrustning og kan bruges til projekttransporter af store enheder som generatorer, turbiner, vindmølle-naceller, katamaraner, lyst-yachter og lokomotiver, siger Lars Juhl, direktør og reder i Scan-Trans til Danmarks Transport-Tidende:

- M/S ?Thor Scan? videresælges til et konsortium bestående af private hollandske interesser samt søfarts- og uddannelsesmyndigheder på de Hollandske Antiller i Karibien. Den navngives ?Karla Omayra?, hvilket er navnene på de involverede ministre i henholdsvis Holland og på De hollandske Antiller, siger han.

- Samarbejdet med køberne betyder, at skibet i fremtiden ? udover den normale besætning - bliver bemandet med 10 ? 15 kadetter, der vil blive oplært til fremtidigt virke i en støt stigende flåde af skibe indregistreret på de Hollandske Antiller samtidig med, at Scan-Trans vil have glæde af den ekstra arbejdskraft til vedligeholdelse af skibet samt håndtering af de forskellige laste- og losseopgaver. Det er en rigtig Win-Win situation.

Tyrkisk værft

- ?Karla Omayra? befinder sig i dag på værft i Tyrkiet, hvor det gennemgår en række arbejder i forbindelse med ejerskiftet, idet skibet skal opfylde uvildig myndigheds krav til stand og vedligehold, fortsætter Lars Juhl. ? Den fysiske overdragelse af skibet foregik i Næstved, hvor salgssummen er deponeret. Når registreringsmyndighederne på de Hollandske Antiller har registreret ejerskiftet, bekræftes dette overfor banken, hvorefter salgssummen frigives.

Lars Juhl tilføjer, at ?Karla Omayra? vil også fremover blive drevet fra Næstved, idet vi har tilbagechartret skibet for en længere periode og vil drive det videre inden for rederiets bestående trafik og netværk af egne 12 kontorer over hele verden.

- Og udover købet af ?Victoria Scan? forhandler vi i øjeblikket om bygning af nye skibe på værfter i Kina og Vietnam ligesom Scan-Trans løbende undersøger markedet med henblik på køb af yderligere brugt tonnage, siger han.

Hverken salgs- eller købesum er oplyst. Det tillader aftalerne ikke, men Mærsk Broker har den 1. marts i år vurderet M/S ? Thor Scan? Til et sted mellem 5,5 og 6.5 millioner USD.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078