23948sdkhjf

Facelift og Euro4 til Atleon

MADRID ? Nissan Atleon har fået et mindre facelift med en ny og bedre kabine, samtidig med at motorudvalget er blevet Euro4-klart.

Nissans egen ZD30 motor leverer hestekræfter til Atleon-modellerne med 3,5 og 5,6 tons totalvægt, hvor den er standard, mens Cummins 4- og 6-cylindrede ISBe motorer leverer trækkraften til de tungere Atleon-modeller fra syv til 15 tons totalvægt. Nissans ZD30 motor kan dog også leveres på syv og otte tons-modellerne.

Nissans 3.0 liters motor (110 hk / 350 Nm), anvender EGR-teknologi for at opfylde Euro4 normen, mens Cummins motorerne anvender SCR-teknologien, der kræver tankning af AdBlue. Der er tale om to 4-cylindrede 4.5 liters og to 6-cylindrede 6.7 liters commonrail motorer med turbolader. Ydelserne går fra 140 hk til 250 hk og moment fra 550 til 970 Newtonmeter.

Serviceintervallet angives til 60.000 kilometer på Cummins-motorerne.

Der kan vælges mellem 5 og 6 trins gearkasser på alle de 4-cylinderede motorer, mens 6-trins gearkassen er standard på de 6-cylindrede motorer.

3,5 og 5,6 tons modellerne har skivebremser med hydraulisk bremsesystem, mens kombineret pneumatisk/hydrauliske skivebremser er standard på 7.0 og 9,5 tons versionerne af Atleon. Kraftigere skivebremser og et rent pneumatisk bremsesystem er standard på modellerne over 12 tons.

ABS på alle versioner undtagen 3,5 tons modellen. ASR kan tilkøbes på versionerne fra syv til 15 tons.

Velafstemt motor

Kabinen har fået et løft med redesignet interiør med europæisk look. Materialekvaliteten er forbedret og overskuelighed og ergonomi har fået et tiltrængt løft.

Desværre har Nissan sparet på sæderne, der ikke lever op til moderne komfortkrav. To sæder er standard med en stuvningskasse med kopholdere m.m. imellem. Vælger man en 3-sæders kabine, så er kassen væk.

Transport-Tidende kørte en kort testtur i en 3,5 tons Atleon. Nissans ZD30 motor og transmission virker velafstemt og giver denne lette Atleon-model et frisk kraftoverskud.

Desværre har den klassiske bladaffjedring svært ved at følge med i kurverne, hvor hastigheden helst skal ned omkring 60 kilometer i timen, hvis chaufføren skal bevare fornemmelsen af kontrol over køretøjet.

Den nye Nissan Atleon forventes til Danmark i midten af december. Priserne er endnu ikke fastsat.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062