23948sdkhjf

Kæmpe stigning i kran-opgaverne

Aldrig har der været større efterspørgsel efter lastbilmonterede kraner og mobilkraner end nu

Aldrig har der været større efterspørgsel efter lastbilmonterede kraner og mobilkraner end nu



Hele transportbranchen koger i øjeblikket på grund af den store efterspørgsel efter løsninger på alle former for transportopgaver.

Mens eksportvognene i stor stil flager ud til bl.a. Tyskland, vokser bestanden af mobilkraner og lastvogne med store og små kraner til gengæld.

Og det er vel at mærke på danske nummerplader med danske chauffører.

Men kran-opgaver er ikke så ligetil at løse. Godt nok kan de fleste let afgive ordre på en ny lastvogn med en stor eller mellemstor kran, og få den leveret. Men det er ikke gjort med det, selv om kundeunderlaget måske nok er til stede.

Der skal en kompetent kranfører til at køre både kran og lastvogn, og samtidig skal kranføreren kunne arbejde sammen med kunderne og deres medarbejdere.


Mere i løn

Flere af de vognmænd, der har store lastbilmonterede kraner, som vi har talt med, siger ligeud, at lønnen ikke er så afgørende, hvis det er svært at skaffe kranførere.

Men samtidig er lønnen ikke det eneste parameter. Arbejdsforholdene tæller også.

Vi har på redaktionen kendskab til firmaer, der i løbet af et år, har haft ansat en hel håndfuld chauffører og kranførere på en helt ny kranvogn. Men efter et par måneder er de kørt måske kørt sur i jobbet, og så er det let for dem at finde andet godt betalt arbejde - og så står vognmanden igen står med et stort problem.

Helt vildt

Hos AO Materieludlejning I/S i Fredericia siger den ene af indehaverne Rasmus J. Andersen til Trans Inform, det er fuldstændig vildt:

- Vi har syv-otte indlejede mobilkraner kørende hver dag over hele Danmark. Når man har en krankonduktør, der går op i arbejdet, kniber det faktisk med at få tid nok til at nå det hele. AO Materieludlejning startede op på mobilkrans-feltet i begyndelsen af i år med to nye Terex Demag mobilkraner en 100 tonner og en 200 tonner.

Lidt ro på

- Det er stilnet lidt af, men der er rimelig beskæftigelse til kranerne, siger direktør Jørgen Rørby, Dansk Specialtransport i Herlufmagle.

- Jeg synes, at det har været værre, og det er også nødvendigt, at det nu kører lidt langsommere, for ellers går det helt galt, når aktivitetsniveauet igen falder. Der er mange flere, som har fået kraner og større kraner, så udbudet er stort i dag.

- Vi har valgt at leje mobilkraner til de store opgaver, hvor kranerne står og hejser i længere perioder på byggepladser, og så i stedet anvende vore lastbilmonterede kraner til andre opgaver, siger Jørgen Rørby

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094