23948sdkhjf

HTS-A advarer mod overhalingsforbud

Transportministeriet er i gang med at se på muligheden for at indføre generelt overhalingsforbud på alle to-sporede motorvejsstrækninger. Det er en dårlig ide, mener HTS-A

Transportministeriet er i gang med at se på muligheden for at indføre generelt overhalingsforbud på alle to-sporede motorvejsstrækninger. Det er en dårlig ide, mener HTS-A



- Der er ingen grund til at gennemføre en udvidelse af overhalingsforbuddet på motorvej, sådan som Transportministeriet har overvejelser om, siger direktør i HTS-A Michael Svane.

Overvejelserne går på at gennemføre en udvidelse af det eksisterende overhalingsforbud for lastbiler på de danske motorvejsstrækninger således, at der kommer et generelt overhalingsforbud på motorvejsnettet overalt, hvor der er 2 spor.

- Det vil HTS-A gerne advare imod, fordi det efter vores opfattelse gør ondt værre, siger Michael Svane og tilføjer

- For det første er der reelt intet behov for et sådant udvidet forbud. Og for det andet befinder vi os i en situation med pres på transporterhvervet og mangel på chauffører, så forbuddet vil være til skade både for erhvervet og for samfundet.

- Man vinder intet ved at dække hele landet med overhalingsforbud. Nok er nok, siger Michael Svane.


Trafikophobning

I forvejen er der overhalingsforbud på en lang række strækninger, og den generelle erfaring er, at det fungerer fornuftigt. Derimod har man i branchen svært ved at få øje på, at der skulle være nogen trafiksikkerhedsmæssig begrundelse for at udvide forbuddet, tværtimod kan det føre til en uhensigtsmæssig ophobning af trafik på steder, som ikke er til fordel for nogen.

Overhalingsforbuddet blev efter en forsøgsordning gjort permanent i 2005 og gælder på 22 forskellige strækninger på motorvejsnettet enten døgnet rundt eller i forskellige tidsrum. Forbuddet findes primært på strækninger i nærheden af færgeterminaler hvor trafikmængden er stor, på store broer, på strækninger med stigninger, og hvor tre spor ændres til to spor i hver retning samt hvor trafikmængden er stor.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094