Direktiv om cyklistspejle i hele EU
EU-kommissionen har nu fremsat forslag til et nyt direktiv om eftermontering af spejle på lastbiler efter, at bl.a. Holland og Danmark allerede har valgt at kræve bedre spejle på lastbiler.
Danske vognmænd har ikke tøvet med at bakke op om tiltag, der kan forbedre trafiksikkerheden. Det gælder også de såkaldte cyklistspejle. Men samtidig er det fra vognmandsside blevet betonet, hvor vigtigt det er for konkurrence-situationen, at Danmark ikke går enegang i EU, med skrappere regler end der gælder i resten af EU. Jo mere der kan indføres i fællesskab, jo bedre, lyder holdningen.
Transport- og energiminister Flemming Hansen har flere gange taget sagen op i EU-sammenhæng.
- Jeg lægger meget stor vægt på arbejdet med trafiksikkerhed i Danmark samt ikke mindst i EU, da det er vigtigt, at der skabes fælles vilkår i alle medlemslande. jeg er glad for, at EU-kommissionen følger op på det danske initiativ, idet jeg ved flere lejligheder har påpeget problemstillingen på det danske område, siger Flemmeing Hansen, som peger på, EU-kommissionens initiativ vil bevirke, at udenlandske lastbiler i Danmark får samme gode spejle som dem, der kræves på danske lastbiler
-----