23948sdkhjf

Ladproducent kører i højt gear

Beskæftigelsen har aldrig været højere hos Brdr. Plagborg, der har udvidet med flere medarbejdere og nyt lager

Beskæftigelsen har aldrig været højere hos Brdr. Plagborg, der har udvidet med flere medarbejdere og nyt lager



Det er mindre end to år siden, at opbygger-virksomheden Brdr. Plagborg rykkede ind i en helt ny ladfabrik, der ligger med facade ud til rute 13 i Lindved nord for Vejle.

Alligevel har de tre brødre været nødt til at investere i en ny lagerbygning på 1000 m2, så hele den første fabriksbygning kan anvendes udelukkende til produktion af nye lad.

Da man flyttede til den nye fabrik var der ansat otte medarbejdere ud over de tre brødre. Nu er medarbejderstaben, på grund af den store efterspørgsel efter nye, lad helt oppe på 23.

Karl-Erik Plagborg siger til Trans Inform, at antallet af producerede enheder i år forventes at nå op omkring 400.


Holder i kø

Tidligere var det mest lad til mindre køretøjer, der blev produceret hos Brdr. Plagborg. Men det sidste års tid har det forskubbet sig sådan, at det nærmest er fifty fifty med produktion af lad til store lastvogne og de lette køretøjer.

Ud over at være en stor ladproducent, er Brdr. Plagborg også den største forhandler af Z-lifte. Med hensyn til fremtiden, så slår Karl-Erik Plagborg fast, at deres opbygger-virksomhed er kommet for at blive på markedet. Også selvom markedet skulle ændre sig i den kommende tid. Men om man kan fortsætte på den måde, hvor lastbilchassiserne står opmarcheret udenfor virksomheden for at få bygget nyt lad på er måske en anden sag.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078