Fluen var normalt ikke særlig voldelig. Så længe den kunne få lov at passe sig selv i sin vindueskarm på vognmandens kontor, og der var krummer nok rundt omkring, så forløb hverdagen fredeligt.

Men nu var der kommet et nyt rengøringsfirma ind i billedet. Og de gik til den, måtte fluen sande. De prøvede ligefrem, at udrydde den.

Men der gik grænsen; fluen måtte forsvare sit territorium og satte sig på vagthavende rengøringsassistent, så snart pågældende gik i gang - og irriterede maksimalt. Det er noget, fluer er ret gode til.

Det var vognmanden, der havde skiftet rengøringsleverandør. Fluen havde ellers været udmærket tilfreds med dem, der havde klaret opgaven i årevis, og det havde resten af firmaet vist også været. Men nej, "nye koste fejer bedst", havde chefen ment, og sådan blev det.

Det undrede fluen lidt, for vognmanden havde ellers altid godt kunne lide loyalitet - ikke mindst blandt sine egne kunder, og han var da også selv ret trofast som køber, når tingene ellers var i orden. Men nu var det åbenbart andre toner på vej, konstaterede fluen, som frygtede, at den blev nødt til at flytte ud i kantinen, hvis dette rengøringsvanvid fortsatte.

Det hele kom sig af en snak vognmanden havde haft med en anden direktør, som han af og til udvekslede erfaringer med, selv om den anden var inden for tekstilindustrien.

- Jeg vil indrømme, at det godt kunne gøre lidt ondt i begyndelsen, havde gæsten sagt.

Fluen var dog ikke særligt interesseret i konversationen, men hørte da, at vognmanden spurgte interesseret:

- Tog du alle leverandørerne på stribe, eller tog I fat på én af gangen.

Gæsten - Eriksen hed han - forklarede, at det afhang af situationen: - For mig drejede det sig mest om at få en ny holdning igennem. Om ikke at holde fast i et leverandørforhold, blot fordi vi plejer. Tingene skifter så meget omkring ørerne på os i disse år, vi skal hele tiden være på mærkerne for at følge med, derfor kan vi ikke have flere bindinger på os end højst nødvendigt.

Fluen kunne se, at vognmanden virkelig havde fået stof til eftertanke, og som den havde gættet, tog vognmanden straks bagefter spørgsmålet op med bogholderen, som var hans faste sparringspartner i firmaet. Han var god til at sige vognmanden imod uden at gøre det så direkte, at chefen blev stædig.

- Vi må holde op med pr. automatik at bruge de samme leverandører hele tiden, vi aner jo ikke om vi kan få ydelserne bedre andre steder, sagde vognmanden da bogholderen havde sat sig foran ham.

- Jamen det gør vi da hele tiden. Vi tjekker da priserne af mod markedet både når det gælder indkøb og så vidt jeg ved, gør du da en masse ud af det, når du køber nye lastvogne.

Vognmanden nikkede:

- Ja, og det skal vi blive ved med. Men det jeg er bange for, er at de lange forretnings-relationer, vi har, skal blive en sovepude. Tag blot nogle eksempler som Papirgrossisten eller Dæk-Store. Holder vi fast i dem, fordi de altid har gjort det ok eller fordi, de er de bedste.

- Du ved da, at de ikke snyder dig og står på tæerne for at yde dig al den service, du kan ønske. Og du har da altid været gode venner med salgsdirektøren. Derfor får du jo også den ekstra rabat.

Vognmanden nikkede. - Men jeg vil gerne have moderniseret vores forhold til leverandørerne, så det bliver mere naturligt at skifte uden, at vi skal overveje, om vi ødelægger et venskab eller nogle gode forretningstraditioner. Hvis vi er rigtigt professionelle i vores omgang med leverandører, kan det også være en fordel for dem. Der bliver mere udskiftning over hele linjen og på den måde sker der også en tilpasning til markedet.

- Jamen vi har jo lagt det hele ind i systemet. Bogholderen var lidt betænkelig.

- Ja, her har vi hele humlen. Vi skal have designet vores it-system, så det bliver nemt at skifte og det skal leverandørerne tilsvarende gøre på deres side.

Nu var det bogholderen, der nikkede: - Så skal vi jo nok kigge os om efter nye kunder. DagligKøbmændene har jo bedt os om et fornyet tilbud på kørslen og du ved, at de før har flirtet med flere af vores konkurrenter.

- Hvad skal det sige. De har alletiders bedste ordning med os. Jeg har strakt mig til det yderste for at gøre dem tilpas. Vi tjener jo næsten ingenting på dem.

Vognmanden standsede midt i en bevægelse: - Måske kan vi ligefrem eksportere dem til en konkurrent. Hvis andre byder under os, får de tab. Og jeg har faktisk fået chancen for en helt ny type attraktiv kørsel - inden for tekstilbranchen.

Bogholderen nikkede anerkendende. - Hvis det er tilfælde, så er det nok min tur til at give wienerbrød. Fluen nikkede endnu mere anerkendende. Den var ligeglad med hvem der leverede wienerbrødet. Bare det krummede.

-----