Vejafgifter flytter ikke gods til andre – og mere politisk spiselige – transportformer

Den schweiziske vejafgift på lastvogne er verdens højeste. Men effekten af den pebrede maut i Alpelandet, når det gælder om flytte gods fra vej til jernbane – der her som i andre maut-lande - er ikke engang målbar.

Det fremgår af en undersøgelse, som den internationalt anerkendte konsulentvirksomhed TransCare, har gennemført. Faktisk er udviklingen gået stik modsat den politiske målsætning, siden Schweiz indførte den såkaldte LSVA-afgift i 2001. Det samlede godstransportarbejde på skinner er faldet fra 10,9 mia. tonkilometer til 10,3 mia. tonkilometer i 2002. I 2001 var antallet af tonkilometer på jernbanen faldet til 10,1 mia.

Tilsvarende voksede godstransportarbejdet på lastvogne fra 22,4 mia. til 23,8 mia. tonkilometer i perioden 2001 til 2003.

Ifølge den tyske vognmandsorganisation BGL, så har vejafgifterne i Frankrig og Tyskland heller ikke haft nogen indflydelse på det modale split i godstransporten.

- Selv om de officielle prognoser viser, at tilbagegangen på jernbanen og væksten i landevejstrafikken vil fortsætte, så fortsætter politikere i EU og i nationalstaterne med at fremhæve jernbanen som problemknuseren, når det gælder væksten i godsmængderne. Dermed fastholder politikerne en ideologisk ’livsløgn’ over for vælgerne, som ikke kan bidrage til problemet løsning, heder det i en pressemeddelelse fra BGL.

BGL fremhæver blandt andet, med TransCare som kilde, at godsbanen kun i meget begrænset omfang kan overtage godsmængder fra vejene. En undersøgelse af det tyske og franske fragtmarked viser angiveligt, at jernbanen maksimalt har kapacitet til at flytte 4,6 procent, at det gods, der i dag går på lastvogn.

-----