Logistikprogram skrider
EU-Kommissionens aktionsplan for fremme af logistikken forsinkes et halvt år.
EU-Kommissionens aktionsplan for fremme af logistikken forsinkes et halvt år.
Kommissionen lancerede aktionsplanen, der skal effektivisere og nedbryde barrierer for godstransporten i EU, i skitseform i juni. Det var planen, at aktionsplanen skulle være klar i løbet af foråret 2007. Men transport-kommisær Jacques Barrot har nu meddelt EU’s trafikministre, at aktionsplanen tidligst er klar til vedtagelse i løbet af næste efterår.
Årsagen skal være, at den høringsproces, der er igangsat i forbindelse med aktionsplanen, har resulteret i uventet stor respons fra logistikbranchen, hvilket komplicerer sagsbehandlingen.
-----