Der er i øjeblikket en debat i gang om, hvorvidt det er rimeligt, at en håndværkervogn på under 3500 kg totalvægt, som tilkobler en påhængsvogn, så totalvægten overstiger 3500 kg, efter reglerne skal anvende fartskriver, når strækningen overstiger 50 km.

Det er ønsker om at få reglerne lavet om, mens andre mener, at reglerne er rimelige.

Antag at to håndværkere starter et sådan vogntog, bestående af en tre tons kassevogn og en 750 kg tung påhængsvogn og kører fra mesters plads kl. fire om morgenen, for at nå frem til en arbejdsplads 150 km væk.

På arbejdspladsen har de to svende en arbejdsdag på tolv timer, hvor der virkeligt bliver hængt i. Tretten timer efter ankomsten på arbejdspladsen vender de så igen snuden hjemad med vogntoget, der stadig har en totalvægt på over 3,5 ton.

Der er lige 150 km der skal køres.

Så er spørgsmålet, om de er bedre chauffører end en professionel bus- eller lastvognschauffør, der trods alt har en form for kompetence på området

Så meget bedre, at de kan køre 300 km og arbejde over en tretten timers arbejdsdag den samme dag. Naturligvis ikke.

Selvfølgelig bør de ikke køre tilbage, de har jo for længst overskredet en almindelig chaufførs rådighedstid, for hvad der er almindelig trafikmæssig fornuft.

Derfor kan man også overveje at gå den anden vej og indføre fartskrivere i alle køretøjer, der er registreret i erhvervsøjemed uanset vægt.

Eller for at gøre det nemmere: Alle køretøjer der ikke er registreret til privat kørsel, kunne udstyres med en fartskriver.

På den måde kan man også få alle det offentliges køretøjer med ? altså også f.eks. politiets og politikeres køretøjer, så man undgår situationer hvor det f.eks. kniber for højtstående politifolk at dokumentere, at deres tjenestevogne ikke er blevet ført med for høj hastighed.

Når det gælder busser og lastvogne, er der stor offentlig enighed om, at fartskriveren er et godt instrument. Denne positive opfattelse må man selvfølgelig med stor fordel kunne overføre til andre erhvervsgrene.

-----