FastShip vil nappe af luftfragts-kagen..
For stærkt skal det gå: De kommende jetturbine-drevne JetShips vil tage turen med en hastighed på ikke mindre end op til 40 knob gennem bølger på op til 7.5 meter ? og med en nyttelast på 10,000 tons. Hastigheden betyder, at skibene vil klare turen over dammen på kun 91 timer ? mindre end det halve af nutidens moderne containerfragtskibe. Og de kommer heller ikke til at spilde tid på lastning og losning i havnene: Skibene er designet til en turn-around på kun seks timer mod et moderne containerskibs godt 24 timer.
Og skibenes infrastruktur er så sofistikeret, at de er uafhængige af havneudstyr som kraner og andet fast grej: De medfører selv trækkere, der på helt fuldautomatiseret vis uden medvirken af mandskab henter og bringer containere mellem skib og kaj. Det betyder kort tid i havn, minimalt brug af manpower, minimal investering i havnegrej ? time-definite transport, og en ultrahøj udnyttelse af skibets transportevne.
Billigere end luft
Det starter i 2009 med beskedne to dobbeltture pr uge. Allerede her til november åbner FastShip for en licitation over sin fragtkapacitet: I alt 1.3 millioner tons fragtkapacitet kastes på markedet via kontrakter på minimum 36 måneder, og licitationen lukker så ved udgangen af 2. kvartal 2007. Så ved alle, hvad klokken har slået ? og efter alt at dømme, er forhåndsinteressen så stor blandt flere af verdens helt tunge logistik-virksomheder, at der ikke bliver meget tilbage til spotmarkedet..
Regnestykket ser enkelt ud: FastShip betyder enhedsomkostninger for fragt 70 procent lavere end nutidens luftfragtrater ? og med en transporttid på kun det halve af dagens søfragt! Og med stigende brændstofpriser bliver fordelen for FastShip endnu større.
Der åbnes op over Nordatlanten, men allerede fra starten er nye markeder under opsejling ? blandt andel trafikken over Stillehavet.
Cargolux
Blandt de mange, der fra starten er gået med i FastShip-projektet er Cargolux ? en af verdens førende luftfragtsselskaber. De har chancen for at få eksklusive rettigheder til FastShip?s sø/luftfragtsprodukter ? og det vil vise sig at blive en klog satsning?
-----