Det lyder både lidt fjernt og lidt abstrakt at tale om infrastruktur om 30 år og globaliseringens kommende krav. Men det hjælper måske på forståelsen, når man oplever at godset ser standet i kilometerlange motorvejskøer, eller når man opdager, at manglen på arbejdskraft betyder en pludselig bremse på chancen for en god ordre.

Men de problemer vi oplever nu, kan vi godt gange flerfold op, hvis ikke vi tager solidt fat allerede i dag.

Det handler om en infrastruktur, som ikke kan klare presset i øjeblikket, det handler om hvor meget vi vil ofre for at få den livgivende transport til at rulle nogenlunde frit ? om at få energi- og miljø med i transportregnestykket på den positive måde og om at sikre den rigtige arbejdskraft også i fremtiden.

Det er nogle af grundene til, at transportbranchen er stærkt interesseret i den infrastruktur-kommission, som regeringen snart er klar med. Og det er derfor, at Michael Svane kalder transporterhvervet for selve fundamentet for fremtidens danske erhvervsmuligheder.

Han efterlyser en helhedstanke i infrastrukturen.

- I HTS-A har vi fremlagt to pejlepunkter Det ene er mobilitet. Hvilken fremkommelighed (læs trængsel) vil man acceptere i samfundet om 20-30 år, og hvad er det, infrastrukturen skal levere, både når det gælder gods og personer.

- Det andet punkt er samfundsnytten ? hvilket afkast ønsker vi af investeringer i infrastruktur. Og her kommer vi ikke uden om en præcis vurdering af, hvor, hvornår og hvordan vi skal lægge kræfterne, siger han og forklarer:

Infrastruktur og kapacitetsudnyttelse handler jo i høj grad om samspillet mellem transportformerne, og her helhedssynet så vigtigt ? infrastrukturen er en grundlæggende forudsætning for globaliseringen. Både rent fysisk og virtuelt, så vi kan udnytte vores potentiale i globaliseringen - derfor er det f.eks. også vigtigt, at forbindelsen over Østersøen snart kommer til en fase, hvor der kan træffes operationelle beslutninger. Det haster faktisk.

- Vi har jo sagt, at transportformerne er komplementære. Vi mener, at alle transportmidler skal i spil fuldt ud ? og alle skal bidrage positivt ? Bilen sine forcer ligesom jernbanen har sine når det gælder godstransport såvel som og passagertransport. Det er vigtigt for os med en positiv tilgang, som siger, at alle transportformerne kan bidrage til et effektivt transportsystem. Det må med ind i diskussion om Danmarks fremtidige infrastruktur, siger Michael Svane og nævner et par ting mere:

- Tiden er inde til at se på organiseringen af vores infrastruktur. Vi foreslår et ?A/S Dansk Infrastruktur?. Det bør være et sted for nye samarbejdsformer og nye organisations-former ? gerne i et samspil mellem det offentlige og den private sektor. Vi skal se på, om vi har indrettet os hensigtsmæssigt i forhold til de behov, som virksomheder og brugere af infrastrukturen over 20-30 år.

For der er i den grad behov for langsigtethed ? 10 år eller 15 år er alt for kort tid til de lange værdikæder ? kæder som er summen af de langtidsholdbare og fuldtidsvirkende effekter af globaliseringen, velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet. Vi skal have en langt længere horisont.

For hvis vi taler om mobilitet og samfundsafkast, må vi se behovsdannelsen om 25-30 måske 50 år. Vores behov for transport og infrastruktur hænger jo sammen med de økonomiske og politiske men også livsstilsmæssige rammer, vi får.

Bilen er omkring 100 år gammel og har helt revolutioneret fordelingen af velfærdsydelserne globalt set. Men hvor er vi om 30 år ? hvor ligger virksomhederne, hvor bor folk ? i store bysamfund med deraf følgende krav til transport til arbejdspladser og varedistribution. En ny vurdering taler således om en global tendens til stigende koncentration i byområderne. Så må infrastrukturen jo tilpasses.

Hvis infrastruktur-kommisionen får en permanent karakter, så har vi også chancen for at få et solidt og robust beslutningsgrundlag som basis for en politisk prioritering og ikke mindst politisk handling i forhold til infrastrukturen, fastslår Michael Svane.

Men hvorfor al den tale om infrastruktur:

- Infrastrukturen er jo en vigtig del af de erhvervspolitiske rammevilkår ? og globaliseringen vil øge vigtighed af dette og at transporten i det hele taget. For transport er globaliseringens tjener. Man kan sige, at transporten har skabt globaliseringen samtidig med, at den jo selv en del af globaliseringen.

- Det er ikke for meget sagt, at transporten er i høj grad er fundamentet for dansk erhvervslivs plads i det globale marked.

Og det er jo derfor, at det er så vigtigt, at vi for alvor får erhvervsdimensionen med i transportpolitikken - ikke som en sektor men som en tværgående politik, der skal give optimale rammevilkår for dansk erhvervsliv. Og det er dejligt, at regeringen arbejder på at skabe strategier, som giver os nogle faste punkter i udviklingen af en fremtidig transportpolitik i Danmark - og så håber vi naturligvis, at regeringens initiativer giver os mulighed for at sætte afgørende fingeraftryk også på europæisk transportpolitik.

- Virksomhederne har brug for at en politisk interesse for at skabe rammer for logistikken, som jo er tværgående og producerer løsninger samtidig med, at den er behovsdækkende. Derfor er det også godt at de finske EU-formandsskab har sat fokus på logistik ? det er jo dér kunder og transportmarkedet mødes i praktiske løsninger, siger han.

Michael Svane mener, at også persontrafikken hører med i billedet, så der kommer et samspil mellem kollektiv trafik og privatbilismen, så folk kan komme på arbejde i busser, tog eller biller ? alle tre dele er komplementære ? de støtter hinanden og hører med i en helstøbt transportpolitik i Danmark, så man tager det bedste fra personsiden og det bedste fra godssiden og lægger det sammen ? så 2 plus 2 er lig 5.

Michael Svane fremhæver, at energi også hører med i transport-tænkningen.

- De seneste udspil viser både fra regeringen og Socialdemokraterne viser jo, at energi-området nu for alvor er kommet på politiske dagsorden. Transporten må ses indenfor rammerne af energi-politikken, f.eks. når det gælder de brændstofkilder, man gør brug af.

- Vi har jo en god dansk tradition for at være energieffektive ? er det er vi bestemt også i transportsektoren. Godstransporten er en succeshistorie: Vi er vant til at producere stadig mere transportarbejde med stadig mindre energi og miljøbelastning ? og det skal fortsætte. Vi er med på, at transportsektoren skal indpasses i klimamålsætningerne og vi har længe været i gang på det felt. Men her må vi sige, at det er afgørende, at transportsektorens integration i energi- og miljøpolitikken ikke fører til, at man retter bager for smed. Transportsektoren skal ikke straffes, siger Michael Svane.

- Jeg har ikke mødt en eneste vognmand, som ikke vil gøre noget for miljøet, men deøkonomiske sammenhænge skal være sådan, at vi ikke taber konkurrencekraft, for det er jo kunderne der kommer til at betale omkostningerne til energi- og miljøkravene. Vi skal have en effektivisering af transporten og det skal gerne ske ud fra fælles europæiske løsninger.

Han ser nogle meget gennemgående træk som sætter rammerne. Det er globaliseringen, og det er arbejdskraften.

Globaliseringen rusker jo op i os - både som samfund, som virksomhed og som enkeltperson. Kendte vaner og procedurer forældes, og det er jo godt, hvis vi så har gjort os klart, hvad vi vil, når pyramiderne bliver nedbrudt. Den der kan forestille sig fremtiden, ejer fremtiden. Det er udfordringen.

Og uanset om konjunkturerne går op eller ned, så bliver arbejdskraften grundlæggende en mangelvare, som der vil være kamp om. Vi udfordres på vores måde at tænke erhverv og drive virksomhed på - og på vores image. Vi må gøre os attraktive ? lækre som en vognmand engang kaldte det ? for der skal der kæmpes næsten fra hushjørne til hushjørne for at tiltrække arbejdskraften. Tænk på, at der i løbet af de næste ti år vil være ca. 200.000 offentligt ansatte i kommunerne, som går af på grund af alder. Og i transporterhvervet ligger aldersgennemsnittet jo tættere på pensionen end på konfirmationen.

Det kræver effektivitet og nytænkning. Og vil skal tænke på, at hvordan vi i dag kan tiltrække medarbejdere. Større og større andele af hver årgang går i gymnasiet, så vi skal gøre os attraktive også overfor dem, der har gået i gymnasiet.. Den arbejdskraft vi skal tiltrække har flere år på skolebænken og har egne holdninger til, hvad de vil. Den udvikling vil virkelig skille fårene fra bukkene i virksomhederne. Det vil være på dagsordenen i mange år uanset og det går op eller ned, fastslår Michael Svane, som mener, at udenlandsk arbejdskraft er et must.

- Det er fatalt at tro, at vi kan klare os uden udenlandsk arbejdskraft. Vi skal naturligvis stadig sikre, at restgruppen, som ikke er i arbejde, også kommer med. Men manglen på arbejdskraft vil være permanent og stille store krav både til både transport-tilrettelæggelsen og kommunikationen med vores kunder samt til uddannelse og kvalitet, siger Michael Svane.

-----